Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551*
templet, men i sin sagte hældning syntes
uanselig, tog denne haandfuld mennesker op paa
en fjerdedel av sit fladeindhold! Jeg opdaget, at
der oppe ved søjlerne foran ingangen blev
menneskene til myrer! Saa forstod jeg: forholdenes
ædle harmoni tillader intet enkelt at gjøre det
voldsomme overfald paa mig, som jeg gik og
ønsket. Det heles storladne skjønhed oplod sig
for mig i solfyldt fred. De tusener, jeg kom
sammen med, kirkens hellige forbund med det
hinsidige, dens historie og bestemmelse i
klokkeklangen. tanken paa de millioner jorden over,
som idag i aanden saa dette tempel, stæmte mit
sind, løftet mig med ind i et menneskesamfund,
en aandsvilje, en højtid, som aldrig før eller
siden i mit liv.
Men derunder dæmret en betragtning, som
siden fik helt raaderum: havde kuppelen,
kirken, søjlegangene o. s. v. lagt i ruiner, eller
været halvfærdige under bygning, . . . saa havde
fantasien været narret til at tro det umaadelig
større!
Da havde det enkelte raget op, da havde
det stukket tilvejrs med vor uredige længsel, saa
det ingen ende havde havt. Da havde dette
enkelte digtet storhed til alt det øvrige.
Brudstykket synes os det største. Jeg tænkte paa
digtere som Marlowe, Grabbe, Puschkin . . .
Indenfor fandt jeg det samme igjen. Det
heles harmoni dæmpet storhedsintrykket, saa
det paa intet punkt blev overvældende. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
