Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(335
Mine omgivelser i Kjøbenhavn og nu her i
Rom, navnlig de danske kunstnere, talte meget
mere om Rafael end om Michel Angelo. Men
mit instinkt drog mig til den siste. Jeg fik en
kammerat, som studerede kunsthistorie, nemlig
den unge Fredrik Bætzmann; han havde samme
dragning.
Jeg saa det Sixtinske kapel første gang
under en pavelig messe. Jeg saa det egentlig
først, da det pavelige kapel, som dengang stod
paa sin højeste højde, istærnte et halleluja av
Palestrina. Om en saadan musik havde jeg til
det øjeblik ingen anelse. Den var højere
oppefra end nogen anden. Den tog ned til os av
himlens hemmeligheder. Husk, jeg var dengang
en troende gul; der var ikke religionstvil i min
sjæl.
Jeg syntes bogstavelig, at profeterne og
sibyllerne i taget, og da især figurerne der foran
mig borti helvede, begyndte at røre paa sig.
Det er ikke saa underligt; ti ogsaa uden
Pale-strinas opvækkelse af de døde gaar det for sig,
naar en ser længe paa dem, at de, som fortvilet
synker dypere og dypere, og de, som bestandig
saligere stiger, bevæger sig, de første nedover,
de siste opover, — saa dypt har kunstneren
været grepet, saa vældig har hans kunst været.
Siden laa jeg paa ryggen fler i det Sixtinske
kapel, dag efter dag for at faa hver scene og
hver figur i taget fast avtrykket i mit sind.
Over hele Skandinavien har jeg senere forkyndt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
