Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(540
glemme hans lynsnare øjne, hans lysende
pande. Smilet 0111 munden kunde være
sarkastisk ; men hvor kunde det ikke være mildt!
Hans gang var rask og let, hans legeme
smidigt. Han kunde de hundrede kunster, som han
moret barnene med. Aldrig hvilte han. Mens
han talte, tegnet han; vindusposten oppe hos
mig var fuld av hoder, figurer, bøffelokser, æsler
derute fra plassen. Desværre var del vasket
væk, mens jeg om sommeren var i Ariccia.
Han hørte paa mig og han svarte, samtidig
som ban skrev. Engang vi gik sammen paa
gaten, og en melodi blev spillet og sunget, sa
han: «Den skal jeg ta, naar jeg kommer
hjæm. Der blev den skrevet op og spillet.
— Jeg vil ikke slutte disse minner om de
store intryk fra mit første ophold i Rom uden
at nævne del kjæreste, det dypeste, det for mig
betydningsfulde.
Jeg laa en middag midtsommers paa
sæn-gen i min bolig ved piazza Barberini, did et brev
havde kaldt mig ind fra Ariccia. Jeg laa og
væntet paa et telegram. Da hørte jeg, at en
vogn stanset foran porten. Plassen var aldeles
tom for vogne, solsteken havde fordrevet dem.
Men stanset en vogn ber utenfor nu, maatte
den ha ærind. Jeg sprang op og skjøv
skaad-den fra, — da jeg saa min hustrus ansigt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
