Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
ket om Synnøve var fuldt færdig. Det var som om i denne
tid to motsatte kvinde^naturer kjæmpet om at vinde hans
sjæl, som Eyolf Finssons i tragedien om Halte*Hulda.
At Bjørnson i løpet av denne vaar og forsommer fandt
nutidslivet, selv under meget beskedne livsvilkaar, fuldt
saa poetisk fængslende som sagatiden, — deri bestod hans
første store og for ham selv overraskende oplevelse som
digter.1
Sagatidens liv stod ganske vist endnu i en række av
aar for ham som mere dramatisk. Men Norges nutidsliv
hadde friere vilkaar for den stilfærdige veksts vidunder.
Kræfterne var i den nye tid mindre naturbundne og skjæbne*
bundne. De var i det hele blit friere ved at tæm«
mes; friere overfor slegtsarv, som overfor en syk lidenskaps
tyranni. Dette syn paa forholdet mellem det vilde og det
tæmmede, som var temmelig motsat det fra Rousseau og
især fra Byron stammende romantiske syn, avspeiles ogsaa
i Bjørnsons opfatning av den ikke-menneskelige natur,
som det vil sees av den følgende fremstilling.
Om hvorledes fortælling og drama kjæmpet i Bjørnsons
sind i løpet av sommeren 1857, faar man et indtryk ved
at læse et brev til Clemens Petersen (omkr. 25. juli), hvor
han først sier at hele hans arbeidssomhet er vendt tilbake.
«Jeg har skrevet et kapitel av Synnøve paa een dag og
fuldt av vers og fantasier.» Men han fortsætter: «Jeg
længes indtil sygdom efter Halte*Hulda; nu skal hun bli
færdig paa en uke, saasandt hjælpe mig Gud . . . Men
jeg maa nu ogsaa skrive om Kunstutstillingen og (adskillig
andet). Jeg spænder og sparker fra mig, avisopsatserne
stjæler jeg fra mig selv, saa Synnøve ikke vet det, og saa
op til hende igjen og til Goethe, med hvem jeg for tiden
reiser til Italien .... Karaktererne [i «Synnøve»] aapner
mig daglig dybder, som jeg ikke har set før. Hvorhen
jeg vender blikket, staar de og venter; kun saa meget kan
jeg se, at jeg kommer til at skrive flere fortællinger end
jeg een gang tænkte; men aldrig slipper hjertet sin første
elskov; dramaet sitter i høisætet og venter, medens jeg
blot gir kort audiens til «denne ene», som rigtignok slæper
en med, og saa en og endnu en; men dramaet sitter dog
1 «Hvad gjør det til saken, at emnet er fattig, naar aanden ut*
breder sin rigdom over det,» — i disse ord sammenfatter J. L. Ussing
(i sin bok «Niels Laurits Høyens levned», 1872) en væsentlig side ved
Høyens kunstsfilosofi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
