Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
«Igjennem folkets aarer lad
sig Glommens styrke vælte!
Som Rjukans kjække styrtebad
saa fyrige dets helte!
Lad i dets kvinder Ringerig
med bliden ynde speile sig!» —
saa heter det i Wergelands «Dalvise» (fra 1841), — det
samme digt, som indeholder de berømte vers:
«Hist slanken silje, hæg og pil
og rogn sig sammenranke.
Det nøgne fjeld de dække vil —
det er en kjærlig tanke.»
Disse skjønne ord er en forløper for Bjørnsons indledning
til «Arne», som Vinje i sin tid gjorde gjældende. Men
hvad Vinje ikke saa, var, at Bjørnson ikke alene faar
Wergelands billedbanke til at vokse op til en hel liten
natur*mythe, men samtidig indføier naturbilledet som et
organisk led i en ny, synthetisk kunst.
Wergeland hadde, som Shelley og Byron og flere av
de store romantiske naturlyrikere, ofte en trang til at flygte
bort fra menneskene for at være alene med naturen. Og
naturen blev for ham saa levende og besjælet, at den un«
dertiden tok noget av interessen bort fra de enkelte men»
nesker- Naturbilledet blev somoftest mere levende end
menneskeskikkelserne. Hos Bjørnson er naturbilledet gjerne
vokset ind i menneskebilledet og optat i dette. Han er
arvtager efter begge den foregaaende periodes store natur«
digtere. Men i en enkelt henseende naar han et skridt
videre, nemlig ved at knytte naturbilledet uløselig sammen
med en ny menneskeskildring. Bjørnson blev den første,
som løste den store opgave: at befolke den norske natur,
som Wergeland og Welhaven hadde besunget, med
individuelle og lyslevende menneskeskikkelser.
Bjørnson flytter sine egne naturindtryk ind i andre
menneskers sjæleliv. Han gir dem bort til andre og faar
dem derved større tilbake. Indtrykket av havet blev væl»
digere og langt rikere utarbeidet ved at indforlives i bille»
det av Arnljot Gelline. Et selvoplevet indtryk av trær,
som synes at stige opefter en stupbrat li, vokser ved at
knyttes sammen med Arne Kampens og Eli Bøens saga.
Nærmere beset er disse trær, som klær fjeldet, ikke de
samme som hos Wergeland. Hos Bjørnson er der mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
