Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
matik, hvor der dog tales om andre tilfælde av omvendt
ordstilling. Men nulevende sprogforskeres vidnesbyrd
viser, at Bjørnson hadde ret, og at han her, som ikke
sjelden senere, blev tat i skole av mindre kyndige. Han
hadde ikke, som hans kritikere trodde, brukt et avdød,
arkaisk uttryk, men en vending, som hans øre var vant til
fra barndommen av, og som var sammenknyttet med nogen
av hans tidligste indtryk av ny«norsk fortæller«stil. Hvad
der lød fremmed og kunstig for andre, var for ham hjem«
lig og naturlig, — levendegjort og farvet av romsdalsk
tonefald.1
I oversættelser av Snorre, baade hos Jacob Aall og
Gustav Storm, har den omvendte ordstilling (med verbet
foran subjektet) været anvendt paa en arkaiserende maate,
for at gi stilen indtryk av ælde, — altsaa med likefrem
efterligning av det gamle sprog. Ganske anderledes hos
Bjørnson, som bruker denne ordstilling med den samme
begrænsning og eiendommelige stilvirkning, som den hadde
faat i bygdernes levende sprogfølelse. Bjørnson var faktisk
den første, som pekte paa denne sprogbruk og beskrev
den i rammende uttryk.
Jeg har dvælet ved denne stilistiske vending i «Syn«
nøve», ikke mindst fordi den sikrere end noget andet viser,
1 Professor Moltke Moe meddeler i et brev: «Bjørnson har
ret-Den gamle ombytning av subjekt og verbum kan høres den dag idag,
ialfald i flere maalfører. Jeg kjender den saaledes fra telemarks« og
sætersdals>maalene. Men kun, eller næsten kun, i fortælling, især
i eventyr« og sagnfortælling, og mest i livfuld stil .... I et eventyr
fra Mo, hvor en mand i faikeham flyver til risefjeldet, heter det: «Kom
han nære bergje»: da begynder spændingen, og den males ved inver«
sionen. I et førsdalsk eventyr maler helten i fandens kvernhus, og
fanden kommer: ’»Treiv fan han aa villi ti aa kaste han at fossen.»
[Fanden grep ham og vilde til at kaste ham i fossen] .... I andre
eventyr fra Førsdal forekommer denne bruk ogsaa hvor talen ikke er
særdeles livlig (dette dog sjeldnere): ««Der stende tri flaskur i skaapi,
so kan du taka kosta du vi.» Tok han den eine aa reiste heimatt e.»
— Forekommer ogsaa i eventyrenes episke slutningsformler, men her
igjen oftest for at betegne det uventede: «Siglde eg heimatte paa ei
skorflis.»–Professor M. Hægstad meddeler, at han ikke sjelden
har hørt den samme sprogbruk, især i gaater, men ogsaa i livlig for«
tælling, i Nordfjord, Nordre Bergenhus, Telemarken og paa Helge«
land. — Sprogforskeren Hans Ross har ogsaa hørt denne vending
i livlig fortælling mangesteds i landet. Han han gjengit den paa tryk
i et stykke i «Dølen», 5te septbr. 1869. — Av rektor Øst bye er denne
stil«vending som av den unge Bjørnson blev indført i nynorsk riks«
maal, paany tat i bruk, i hans fortrinlige oversættelse av Homer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
