Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
omgivende natur, og tillike en utsigt, mot fortids«erin«
dringer og fremtids*drømme, som gjør de utsagte ord saa
grænseløs fattige. Likeoverfor disse toner er ordets digt«
ning at ligne med kirkeklokkerne, som lyder fra hver dal
landet rundt, klart og klarere; men sagnet gaar, at de
klokker, der har den allerklareste klang, ligger sunkne paa
havets bund, skjønt ganske nær ved stranden. Og dette
sidste er netop digternes sorg; ti i klart veir kan de se dem,
men gripe dem kan de aldrig. Fra disse klokker er det,
musiken og maleriet bærer bud, og ethvert maleri kan der«
for ogsaa kaldes et røvet ord av en nations hemmelighet»
.....I dette hjertesuk over ordenes blekhet og fattig«
dom paa medklingende erindringer og paa umiddelbar
magt over sindet ligger der tillike en længsel efter hjælp
fra digtningens søsken«kunster; en længsel, som Bjørnson
i løpet av de følgende aar skulde faa tilfredsstillet paa to
maater: gjennem ordkunstens forbund med maleri og mi«
misk kunst paa teatret og gjennem digtningens forbund
med tonekunsten i sang og musik«drama. Vi ser her,
kanhænde, en hovedgrund til, at Bjørnson ikke kunde nøie
sig med fortællingens kunst, selv om den indesluttet et
sterkt dramatisk og lyrisk element. Paa selve digtningens
omraade var fortællingen vistnok den mest omfattende form
av forbundskunst. Men dramaet kunde gjennem scenisk
opførelse indgaa forbund med alle andre kunster, musik,
maleri og plastik, ja endog med arkitektur og dans.
Der var en anden av Bjørnsons avisartikler fra som«
meren 1857, som kanske bidrog sit til, at han fik et teater
at styre langt hurtigere, end han selv hadde drømt om.
I august 1857 var Ole Bull vendt hjem til Bergen efter
sit storartet mislykkede forsøk paa at grunde en norsk
koloni i Amerika. I «Morgenbladet» for 24de august
sendte Bjørnson ham en velkomsthilsen, som for Ole Bull
maa ha været som en røst fra den norske ungdom. Ole
Bulls popularitet var bleknet betydelig, efterat han i 1850
harmfuld hadde rystet fædrelandets støv av sine føtter, da
stortinget ikke vilde yde tilskud til den av ham oprettede
første nationale scene i Bergen. Dertil kom ryktet om at
han hadde ombyttet sin norske borgerret med amerikansk.
Og især det tragikomiske uheld, at da Ole Bull hadde
begyndt at grundlægge en norsk koloni, «Ny«Norge» eller
«Oleana» i Pennsylvanien, paa 500 000 maal jord, og alle«
rede hadde «brutt op land, ryddet skog og bygget skoler
5 — Collin: Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
