Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
været teaterdigter og sceneinstruktør i Bergen i halvsjette
aar, hadde dengang ikke alene langt større kjendskap til
scenens krav og større modenhet, hvor det gjaldt at ut*
nytte de islandske ættesagaers og Volsungesagnets mest
effektfulde motiver. Hans geni laa desuten bedre tilrette
for skildringen av den «dæmonisk» oprørske lidenskap.
Bjørnson trodde med urette at Ibsens sagadrama var kun«
stig eller virtuosmæssig opbygget, mens det i virkeligheten,
som næsten alle hans skuespil, gav luft for hans egen
naturs lidenskabelige trang til at gjøre oprør, — det være
sig mot samfundets, familielivets, skjæbnens eller selve
verdensstyrelsens bundløse forkjerthet.
«Idag er jeg tør i hjernen (skriver Bjørnson). Jeg
sitter her med «Inger til Østerraad» av Ibsen og maa
kritisere det, da ingen anden vil. Skriv mig dog endelig
til om Ibsen. Husk hans «Gildet paa Solhaug». Des«
værre maa han nu slaa om i en anden gate forat jeg kan
faa tro til ham. Han har i «Gildet paa Solhaug» digtet
paa kjæmpevisen, saaledes at han tilsidst blev mig en
levende kjæmpevise. Alt, indtil dens sprog gik i ham.
Saa sprang han over i sagaen, og nu kommer han op
igjen derfra med dens uttryk, dens sprog, ord til andet,
dens mindste vending og al dens færdige poesi. Han
er større virtuos end Ole Bull endsige Henr. Hertz. Der
er et forunderlig drømmende gemyt i ham, som ikke er
dygtig til at sænke sig i livet, men i den færdige poesi
og ta der indtil, ja indtil klokken paa væggen — saadan
som Tordenskjold. Og han har en utrolig sikker reflek«
sion, saa han i sine digte kan gjøre vindueskarmen efter,
som han tænker sig at den var. Nu har han sidst i
«Hærmændene paa Helgeland» gjort om igjen Sigurd
Fafnersbane og hele den umaadelig store Sagncyklus om«
kring ham og tilliggende sagngrupper. Det er imitert
eller dramatisk indsat indtil fuldendthet. Det maa jeg er«
kjende og rose, og dog fnyser jeg av harme, netop fordi
han er saa god og troende, at jeg ikke kan tale ut.»
Bjørnson vilde gjerne ha sagt ham dette som ven i en
stille time, «mens han trykket hans haand», men han er
bange for at Ibsen ikke var stor nok til at tro ham fri
for misundelse. [Mon B. B. var ganske fri for misun«
deise?] «Nu gaar jeg her formelig og sveder. Saken er,
jeg har det heller ikke rigtig paa det rene; men her er
noget galt, det er jeg viss paa.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
