Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Alene ved at optages i det offentlige, ansvarlige ordskifte
i renset og kontrollert form kunde kritiken over makt»
haverne bli til en reformativ kraft. Her, som i de før
omtalte artikler om Kristiania og studenterne, angriper
Bjørnson den ufrugtbare kritik, som ikke utmunder i
noget forsøk paa at sætte noget bedre istedenfor det, som
klandres. «Man snakker, saa det regner ned over for»
mandskapet; men sikre sig, ved at faa andre medlemmer
eller andre principper ind? — Nei. Altsaa blot snakke og
saa la staa, hvad man har snakket overende, — dømme
og spasere arm i arm med den domfældte, det er karak»
teren» ....
Man faar av Bjørnsons artikler det indtryk, at hvad
der ikke mindst bidrog til hans kamp mot magthaverne i
Bergen, var følelsen av, at man hadde indrettet sig altfor
meget «en famille» i kommunebestyrelsen, likesom i styret
for kunstforeningen, og at misnøiet med magthaverne
inden de bredere lag forsumpet i ufrugtbart klander.
Heri laa der brændbart stof til en social og politisk
opposition, og fallitterne hadde øket oppositions»trangen.
Her, som forut for teater»slaget i Kristiania, var der op»
positionelle kræfter, som alene behøvde en fører og en
anledning. Anledningen kom saa beleilig som mulig,
med valgene til det nye storting i 1859, og føreren stod
færdig.
Det merkeligste ved Bjørnsons politiske valgartikler i
«Bergensposten» i mars og april 1859 (forberedt av en
og anden artikel i «Morgenbladet» og andre oppositions»
blade i de foregaaende aar) er den tydelig uttalte anelse
om, at man ved dette aars valg stod overfor et vende»
punkt i vor politiske utvikling, — en vending
fra en mere idyllisk»fredelig periode, hvor storting og
regjering især la vinn paa at tjene næringslivets interesser,
til en mere stormfuld politisk kamptid, med skarpere
parti»deling, men ogsaa med et ideellere sving og videre
utsyn.
Men den frie oversigt, hvormed vi nu paa lang av»
stand kan se tilbake paa denne tid, er det ikke vanskelig
at opdage en merkelig parallel mellem det nye Norges
politiske og dets literære utvikling, selv om den ene
undertiden løper en smule forut for den anden. Paa
begge omraader har vi først en stormende kamptid, poli»
tisk og snart efter literær, i 1820» og begyndelsen av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
