Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
blandt «kjøbmændene paa Tyskebryggen», konsul J. A.
Michelsen (Chr. Michelsens far), utgav under valgkampen
et «Aapent brev til Bergenspostens redaktion fra hatte»
mager Hermann», hvori han kaldte gamle fader Holberg
til hjælp mot de bergenske haandverkeres ivrige deltagelse
i valgstriden. Hattemaker Hermann fremstiller sig selv
som «en ideelt anlagt haandverker og en ivrig tilhænger
av Bjørnson og av det «naturlige instinkt»s politik. Men
han har, sier han, en noget skeptisk kone, som venter paa
den lovede paavisning av farerne ved den rent finansielle
nye mellemrikslov; hun forlanger i det hele, at man ved
grunde skal «paavise de i de svenske greier liggende
landsforræderske planer», og forstaar ikke, at «vor politik
er en hjertesak og ikke en forstandssak». — Bjørnson
svarer herpaa blandt andet, at forslaget til ny mellemriks»
lov allerede [i 1857] var «dræpt i Morgenbladet gjennem
en lang og udmerket artikel» og senere avlivet av stortin»
get under anførsel av præsident Harbitz. Desuten maatte
dette lovforslag ikke sees for sig alene, men efter sin
«plads i den historiske utvikling av en hel plan».
Bjørnson og hans venner i Bergen stod paa ingen
maate alene med den opfatning, at forslagene om en ny
mellemrikslov og om svenske dommes retskraft i Norge
var led i en stor plan om en utvidet og mere tætsluttende
union med Sverige. Denne plan hadde fundet uttryk i
den nye, av kronprins Karl nedsatte militære unions»
kommission og de norske kadetters indkaldelse til Stock»
holm til en leirsamling ved Axvalla og norske hæravde»
lingers fordeling mellem svenske tropper ved fælles
militære øvelser. Av Kristiania»blade hadde navnlig
«Morgenbladet», som dengang endnu var oppositionsblad,
tillatt sig at peke paa den unge tronfølgers tilbøieligheter
i retning av en stramning av unionsbaandet. For nutidens
nordmænd kan der, ialfald efter professor J. E. Sars’s
klare, grundlæggende utredning av denne tids historie,
ikke være nogen tvil om, at «Morgenbladet» og Bjørnson
dengang væsentlig hadde ret.1 Selv om bankchef Faye og
andre fremragende bergenske forretningsmænd saa det nye
mellemrikslov»forslag alene fra et økonomisk synspunkt,
kom dette forslag i 1857 frem i en saadan sammenhæng,
1 Smlgn. H. Koht: Johan Sverdrup, 1, 257 ff., samt et brev fra
kronprins Carl til grev Henning Hamilton (2 mars 1857) trykt i «Ur
Henning Hamiltons brevsamling», utg. av Gunnar Carlquist (1914).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
