Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
bergensere alene og gjør vore saker saa godt vi kan»
Denne artikel er datert «gaarden Hoop ved Bergen», tre
dage efter den 17de mai. Stillingen var dengang saadan,
at de to unge digtere, som blev det ny»norske dramas
skapere, var styrere av hver sin norske skuespillertrup og
tænkte paa, hvordan de skulde erobre Norges hovedscene,
Christiania teater paa Bankpladsen. Den politiske seier i
Bergen gav Bjørnson nyt mot ogsaa i denne retning og
en ny felttogsplan, som Ibsen i det følgende aar gik ind
paa, og som de i forening søkte at virkeliggjøre. Vi skal
senere se, med hvad held. —
Til den lyse og forhaabningsfulde stemning, hvorav
den nye fædrelandssang fremgik, hadde en stor begiven»
het i utlandet utvilsomt bidrat sit, nemlig den italien»
ske frihetskamp. Denne krig, som blev erklært den
27de april 1859, føltes av mange som en fortsættelse av
de store frihetskampe i 1848 og 49; — en ny bølge av
begeistring for nationaliteternes ret skyllet fra Piemont ut
over verden. I sit blad «Bergensposten» optok Bjørnson
fra «Illustreret Nyhedsblad» en stemningsfuld, i rik billed»
dragt klædt artikel av Jonas Lie foruten opsatser fra en»
gelske og andre aviser om den nye frihetskamp. Man
kan se, at slagene ved Magenta og Solferino vakte jubel.
Men da krigen endte allerede før midten av juli, uten at
Napoleon den tredje hadde opfyldt sit løfte om Italiens
befrielse «fra Alperne til Adriaterhavet», føltes det ogsaa
av det unge Norge som en skuffelse. Likesom Krim»
krigen, saaledes stod ogsaa den italienske krig — blot i
meget høiere grad — for de unge digtere som en kamp
for store, almene idéer, — en befrielse fra altopslukende
økonomiske interesser og beregninger, som baade for
Bjørnson og Ibsen gjorde luften omkring dem tung og
mættet med prosa i den største del av 1850»aarene og
senere. Bjørnson skriver (i «Bergensposten» for 15de juli
1859), efter den foreløbige fredsslutning i Villafranca, i en
straalende liten artikel: «Naar Napoleon sætter over Al»
perne, er det ikke blot 100000 soldater han har med sig,
men under hans faner gaar 100 millioners haab. Og det
er ikke blot Italien, han befrir, men folkeslagene nær og
fjern, baade dem, der ikke har sin borgerlige frihet, og
dem, der har den, — ... de sidste fra egennyttige, kum»
merlige beregninger, indsnevringer i smaa tankecirkler,
ukjærlige, spidsborgerlige, trevne forhold. Saalænge Na»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
