Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
meddelt, at da han «røk overende» som politisk leder av
«Aftenbladet», lot han ogsaa helten i fortællingen fore»
løbig «ramle overende».
Det kan derfor være et forsøk værd at se, hvorvidt
de forskjellige avsnit av fortællingen om «En glad gut»
kaster lys over Bjørnsons egne samtidige oplevelser og
omvendt. Midt i den heftigste politiske strid vil vi av
og til mellem uveirsskyerne faa et glimt av digtningens
blaa himmel. Saa omtrent maa vel de straalende kapitler
av «En glad gut», som til en begyndelse hver sabbats»kveld
kom tilsyne i «Aftenbladet»s føljetong, ha virket paa sam»
tidens læsere.
Aldrig, tror jeg, har Bjørnson hat større hjælp av sin
digterevne end i denne vinter, da han foruten at skrive
«En glad gut» fik tid til at utarbeide indledningen til
«Arnljot Gelline» og den pragtfulde kampsang i statholder»
striden, «Har du hørt, hvad svensken siger, unge norske
mand?» Det djerve og muntre humør i dette digt, like»
som i Øivinds sange, viser, hvorledes Bjørnson sang sig
selv og andre i stemning i en stridfyldt og ogsaa fra
naturens side barsk vinter.
Denne vinter var dog ikke alene en stridens tid for
Bjørnson, men fuldt saa meget en tid, hvori han stiftet
nye venskaps»forbund, — med O. Kichter, Johan Sverdrup
og Steen og andre ældre og yngre medlemmer av det
norske selskap og av reformklubben; hvortil kom for»
nyelse av gammelt venskap med J. E. Sars, Jonas Lie,
Ole Bull og den unge Rikard Nordraak, som nu begyndte
at sætte musik til sin fætters sange.
Dette er i kort oversigt Bjørnsons oplevelser i vinter»
halvaaret i Kristiania, fra oktober 1859 til mai 1860, da
han reiste hjem til Søgne og derfra videre til Kjøbenhavn
og Italien.
To av de ovennævnte avis»feider, hvori Bjørnson blev
indviklet, vil i det følgende bli skildret utførlig, nemlig
striden om politiske partier og den nye teaterstrid. Et
indblik i disse to store og typiske idé»kampe vil, tror jeg,
gi os et konkret og anskuelig billede av Norges hoved»
stad ved den tid, da Ibsen og Bjørnson møttes og gjorde
fælles sak som forkjæmpere for det ny»norske drama.
Begge digtere hadde nu en fleraarig erfaring som teater»
ledere. Begge stod, med hver sin lille norske teater»hær
bak sig, rede til at lægge sin ungdoms bedste kraft i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
