Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
hvorav nogen og treti stortingsmænd tegnet sig som med»
lemmer, sier professor J. E. Sars («Norges politiske
historie, 1815—1885»): «Det var et forsøk paa at organi«
sere de liberale elementer inden stortinget til et særskilt
parti og forene dem til et planmæssig samarbeide. Me«
ningen var, at man i Reformforeningen skulde disku«
tere de vigtigste saker, som blev stillet paa stortingets dags«
orden, og søke at enes om, hvorledes man hadde at for<
holde sig ved dem.»
Foreningen som talte 33, senere 37 medlemmer, opstillet
syv for medlemmerne forpligtende programsaker, hvor«
iblandt aarlige storting og jury
og litt senere ogsaa statsraadernes
adgang til stortingets forhånd«
linger. Møter holdtes mindst
en gang hver uke, de fleste for luk«
kede døre. Det gjaldt at utvide
den gamle bonde«opposition, som
hadde virket siden 1833, med Ole
Gabriel Ueland som fører, til et
liberalt parti i europæisk og navn«
lig engelsk forstand Bøndernes
høvdinger, som Ueland, Jaabæk,
Sivert Nielsen og Ole Velde,
møttes med gamle Wergelandia«
nere som J. R. Krogness og ny«
modens liberale som Johan
Sverdrup og Johannes Steen.
Disse to sidste var sammen med
Ueland foreningens stiftere og blev av dem, som frygtet
den nye partidannelse — med «Morgenbladet» i spidsen —
betegnet som «triumvirerne». Hele foreningen blev allerede
tre«fire dage efter det første møte (av 22de oktober) og
endnu før den var fuldstændig konstituert, av en anonym
indsender i «Morgenbladet» betegnet som «den nye
Jakobinerklub». Man sparte i det hele ikke paa historiske
sammenligninger. I et senere nummer av «Morgenbladet»
utviklet en lærd anonym medarbeider, at ogsaa den
franske revolutions Jakobinerklub hadde begyndt «meget
uskyldig» for senere at utfolde sig til den bekjendte
grusomme tyran; men selv den franske Jakobinerklub
hadde dog ikke hat nogen bestemmelse om majoritets«
tvang som den, Johan Sverdrup skulde ha foreslaat i
11 — Collin: Bjørnson. II.
Johan Sverdrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
