Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
den norske scenekunsts ret overfor Danmark, ligner Øivind
i «En glad gut» i temperament; og hvorledes han uvil»
kaarlig bruker Øivindskikkelsen til sin egen selvopdragelse
og selvutvikling, — i retning av kjærlighetens modige og
kampglade humør. Øivind er ikke — undtagen delvis i
begyndelsen — en undselig og næsten passiv elsker, som
Thorbjørn og Arne. Øivind er en stridbar og uforfærdet
beiler, som Tore Næsset i «Et farlig frieri», fra teater»
slagets dage. Historiske vilkaar, lik dem i 1856, var nu
vendt tilbake. En ny stridens tid var oprunden. Og
Bjørnson hadde bruk for en menneskeskikkelse av lig»
nende art som beileren i «Et farlig frieri» og som Halvard
Gjæla i «Mellem slagene», disse to stridbare elskere, som
i grunden begge skyldte teaterstriden i 1856 sin til»
blivelse.
At det ikke altid var let at bevare et kjærlig og lyst
sind under de nye kampe i 1859 og 1860, vil man for»
staa, naar man læser den følgende fremstilling av stridens
gang. Eftersom vinteren skred frem, fik Bjørnson mere og
mere den offentlige mening imot sig. Dette skyldtes dog
ogsaa hans artikler i statholderstriden. «Aftenbladet»s
eiere, som hadde lovet sig saa meget av hans medvirk»
ning, maatte da de kom i knipe, be ham træ ut av bladets
politiske redaktion, da en del av abonnenterne faldt
fra, og hovedstadens kjøbmænd truet med ikke at avertere
i et slikt blad! «Aftenbladet» led næringssorger, Bjørnson
selv og hans familie likesaa. Under denne mere og mere
trykkede stilling var det, at Bjørnson utsendte den mest
livsglade og kampglade av sine tre første større for»
tællinger.
Det monnet ikke, alt hvad Bjørnson skrev i «Aften»
bladet» for at overbevise folk om, at Reformforeningen
var et ganske ærlig og fuldt berettiget partiforbund.
Stemningen ut over landet blev mere og mere forbitret.
Ikke mindre end to Trondhjemsblade fortalte som en
«overraskende nyhet» fra hovedstaden, at en hel gruppe
av tingmænd var gaat med paa at «lænkebinde sin over»
bevisning». «Kristians amtstidende», redigert av den senere
saa fremragende skolemand, dengang adjunkt, Jakob Løkke,
skrev i den samme toneart. Fra Vestlandet kom der i
«Morgenbladet» et digt, hvori Reformforeningen blev be»
tegnet som «utinget med 36 hoder». Ogsaa «Morgen»
bladet» for sit eget vedkommende forsikret, at foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
