Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
liv, mere politisk selvvirksomhet. «Strid vil her koma, og
daa me maa tru, at striden vil skapa liv og . ... gagn,
so maa me tru, at dette er godt og vel.» . . . Men «bitter
og beidsk vil striden koma til aa vera» («Dølen», 17de
mai 1860).
Bitter og bedsk blev striden allerede om Reformfors
eningen, især da den kort før juletid utmundet i en per»
sonlig polemik mellem Bjørnson og Friele. Efterat
«Morgenbladet» i henved to maaneder hadde holdt kampen
gaaende mot Reformforeningen som en revolutionær «Ja»
kobinerklub» og angrepet navnlig Johan Sverdrup, Ueland
og Steen paa det voldsomste, brøt Bjørnsons harme løs i
to heftige angrep paa «Morgenbladet»s redaktør. Især
den første av disse artikler har en særegen interesse der»
ved, at den indeholder den første spire til Bjørnsons senere
skuespil «Redaktøren» (fra 1874). Som eksempel paa at
redaktør Friele allerede i 1859 hadde tilegnet sig den stil
og toneart, som en del av de nulevende kjender fra 1870»
og 80»aarene og særlig fra riksretstiden, kan her nævnes
et træk, som forresten ikke omtales av Bjørnson. Da rek»
tor Steen i et møte i Reformforeningen hadde sagt, at det
vilde være selvmorderisk av denne partiklub at beslutte at
holde sine møter for aapne døre, betegnet Friele Steen
som «selvmorderen Steen» og erklærte ham ganske uvær»
dig til at optræ som fører! Saa tidlig begyndte altsaa
ukvemsordene mot denne mand, — allerede i det første
aar av hans stortingsliv. Bjørnson minder om, hvorledes
«Morgenbladet» har behandlet det Birchske ministerium.
Statsraad Birch»Reichenwald blev frakjendt embedsdygtig»
het, «karakter og forsæt at gavne sit fædreland». Bjørn»
son minder fremdeles om «forfølgelse av embedsmænd»,
om polemiken mot L. Kr. Daa, som «frakjendes kund»
skaper og forstand» og endelig om den maate, hvorpaa
samme redaktør nu i to maaneder hadde behandlet de
stortingsmænd, der traadte ind i Reformforeningen. «Fa»
natismen, kampheten er nu svunden, kun ordene ligger
igjen som graa lik......Saken er ikke længer denne
eller hin sak, men pressens aand og tone i ubestemt frem»
tid. Skal pressen alene være den eneste institution her i
landet, som overhører de bud, der er git os alle om kjær»
lighet, om kristelig sind og overbærenhet? Den, som kan
ærgre den anden mest, forbitre den anden sindet, om mu»
lig ind i evigheten, han synes nu den største karen. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
