Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
ikke længere jernbanebilletter» .... «Vi har atter sluppet
luft ind i teatrene; ti det trængtes sterkt, og vi kan
atter aande».
Men Bjørnson vil, at angrepet paa det gamle skuespil,
som nu har gjort sin gjerning, skal «gjøres med al mulig
agtelse for det danske selskap, som til idag har tjent sin
idé med sjelden troskap. Det skal gjøres med tak for alt
til idag — kun at vi lægger til: idag kommer en anden
idé, som ogsaa kræver andre tjenere».....«Borgaard
og hans trup er i den snareste fremtid færdige hos os,
og det av to grunde: den er ikke, kan ikke være uttryk
for det nye skuespil, som stormer ind paa dem fra alle
kanter; ialfald kan den ikke være det for os».....«Tiden
er nu slik, at kommer vi ikke denne gang med, kommer
vi aldrig». Bjørnson sætter sin sterke tro op imot «Chri«
stiania«Posten»s kritiker og alle de andre, som mente, at
der egentlig endnu ikke gaves noget norsk drama. «Endnu er
der vistnok blot en liten flok, som samler sig med haab
og tro i templet og bærer sine gaver til det. Men den
tid kommer, da vi spiller de forkjætrede stykker over ho«
derne paa «Christiania«Posten»s kritiker og hans tvilebrødre».
Hvad Henrik Ibsens nye skuespil angaar, erklærer Bjørn«
son, at det vil vise sig i besiddelse av «en scenestyrke
som intet drama før hos os . . ■ Ibsens stykke er, uanset
hvad min mening ellers kan være om det, i det dra«
matiske det første, som endnu er skrevet i
Norge» . . . . «Jeg sat i feber, da jeg læste det, hele det
gamle apparat er lagt saa kunstig paa det nye stof, sagastoffet,
at det neppe engang til blir gjort saa i sin mindste del
fuldendt, fordi jeg holder paa mit: at vi maa bøie ind
i en anden gate». Bjørnson antyder med disse ord, at
«Hærmændene paa Helgeland» ikke for ham stod som
repræsentant for det nye psykologiske drama, som nu var
dagens løsen, men snarere som toppunktet av hvad man
kunde naa ved at anvende den Scribe’ske teknik paa et
emne fra Eddadigtene og ættesagaerne.
Gjennem denne Bjørnsons artikel fra mars 1858 faar
vi et indblik i forskjellen mellem Oehlenschläger paa den
ene side og Bjørnson og Ibsen paa den anden. Mellem
det danske og det nye norske saga«drama laa ikke alene
Ibsens og Bjørnsons oplevelse av februarrevolutionen til«
likemed et større kjendskap til den gamle sagatid, som nu
var tat i videnskabelig besiddelse paa Norges vegne av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
