Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
de trange dale kan stundom rumme «de dypeste, bedste
og ædleste tanker»; eller som Bjørnson senere skrev om
kirkesanger Reitan, en høisindet mand i en beskeden livs»
stilling:
Blandt fattigt tolk i fattigt hjem,
i fattig vinter»færden
han steg i søndagsmoret frem,
den gladeste i verden.
Ti aksen, som
det dreier om,
ei fattigst bygd gaar utenom;
han stod og sang: her er den!
Eller man kan tænke paa Bjørnsons Arne, som længes
ut over de høie fjelde, men tilslut finder, at hjemme i sin
bygd kan han, trofast mot sine kjære og mot det bedste
i sig selv, leve med i det guddommelige verdensliv.
Vinje var jo selv i sine bedste stunder et eksempel paa,
at man kan tænke stort under fattige forhold. Det kunde
være av interesse at vite, hvad Bjørnson tænkte om Vinje,
efterat han hadde faat alle de tre artikler om «Åme» tillivs.
I «Aftenbladet» for 9de januar 1860 finder jeg i en kort
anmeldelse av «Illustreret Nyhedsblad»s «Nytaarsgave»
følgende linjer, der efter stilen at dømme synes at
være av Bjørnson, som dengang endnu var medlem
av bladets redaktion: «Hr. A. O. Vinje, der som
bekjendt kan skrive lange ark digte uten en god poetisk
tanke, kan til andre tider levere et digt, der maa gaa til«
bake til Wergeland for at finde en likemand i utsigelsens
kraft; vi har et saadant av ham i denne bok, betitlet «Min
fødselsdag».» Foreløbig synes Bjørnson altsaa at ha tat
anmeldelsen av «Arne» med sindsro. En sammenligning
med Henrik Wergeland maatte i Bjørnsons mund være
den allerhøieste form av ros. Men da Vinje paastod, at
Bjørnson i et brev til ham hadde bedt ham rose «Åme»
og til redaktør Botten-Hansen sendte det ovennævnte brev
som bevis, blev Bjørnson flyvende sint, som vi ser av et
brev til Paul Botten-Hansen, hvor han, pudsig nok, om«
taler Vinje som «hr. overretssagfører Vinje» og nærmere
forklarer den sande sammenhæng».1
I forbindelse med Vinjes nedsættende kritik av «Arne»
er det underlig at tænke paa, at Vinje selv sandsynligvis
1 Brevet er trykt hos Koht i «Grotid», I, s. 126 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
