Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
dets bedste skuespillere? Johannes Brun og hustru, like»
som Laura Svendsen og Lucie Wolf, var fastbundne til
Christiania teater paa Bankpladsen, hvor ialfald nogen av
dem var ifærd med at tape en del av sit norske særpræg.
I en længere artikel i «Aftenbladet» (26de nov. 1859)
peker Bjørnson paa denne fare. Der er fra Danmark og
navnlig fra Johan Ludvig Heiberg reist den fordring, at
en scene skal være dialektfri. Følgen herav er, at flere
av de norske skuespillere, som ikke er fra Bergen, efter»
ligner bergensisk, mens enkelte av de bergensiske skue»
spillere, som Abelsted, efterligner det danske tonefald,
fordi de har «forhørt sig paa Vilhelm Wiehe». Bjørnson
raader enhver, som har begavelse for skuespil, til «uten
frygt at begynde med sin egen dialekt». Uten det danske
teater hadde vi, tilføier Bjørnson, større taalmodighet med
de skuespillere, som endnu ikke har avklaret sin hjemlige
dialekt, og i det hele «en mere ordnet, rolig bestræbelse
mot en fælles uttale» ... — Gjennem disse uttalelser var
Bjørnson den første, som tok den østlandske og andre
ikke»bergenske dialekters uttale i forsvar, som grundlag
for scenisk foredrag.
Men dette var alene indledende skjærmydsler. Teater»
striden blusset for alvor op igjen ved Vilhelm Wiehes,
den ypperlige danske skuespillers avreise. Det viste sig,
at nu, som i 1856 og 1858, stod to partier færdige til
kamp Et yderst uheldig digt av H. 0. Blom — for»
fatteren av det stykke «Tordenskjold», som Bjørnson hadde
kaldt for en invalid paa et træben — i «Morgenbladet»
(7de dec. 1859) aapnet striden. Klagen over Wiehes av»
reise kulminerer i følgende linjer, som maaske vil være
tilstrækkelige som en smakebit:
«Vort tab kan ei erstattes og vil drage
end flere efter af de nu saa faa,
Og Ragnarokur venter da vor scene.
Thi Nordens mønster i teatrets sfære
vil endnu længe være Kjøbenhavn».
Paa dette digt, hvor versene unegtelig bevæger sig paa
træben, svarte tre dage efter Henrik Ibsen og redak»
tør D. M e i d e 11, i ett og samme nummer av «Aftenbladet»,
begge paa vers. Meidells svar er en morsom parodi paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
