Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
besøkt hans far og med Rikard prøvet Paganinis store
konsert i Es«dur og blandt hans tonedigte særlig rost
«Jeg har søkt» av «Digte av en dame», fortæller Nord«
raak, at han gjemte den eigar, hvorav Ole Bull hadde
røkt, «til evig erindring om mit livs behageligste aften».
Saa ungdommelig var Rikard Nordraak dengang, da ialfald
den første spire til fædrelandssangen blev til. Mit ind«
tryk av dagboksnotiserne fra 1859 og 60, som indeholder
kostelige smaatræk av hans ungdommelige forelskelser, er
dette, at han dengang neppe var moden nok til at utforme
fædrelandssangen. Mon det ikke er rimeligst at tro, at
der har ligget et par aar mellem de to sange, der forhol*
der sig som den første spire til den fuldt utfoldede blomst?
Hvad der for mig staar som avgjørende, er at i den
almanak for 1860, hvori Nordraak indførte sine opteg«
neiser, staar der ikke et ord hverken om avfattelsen av
melodien til «Ja vi elsker dette landet», eller om at denne
sang blev sunget i «Det norske selskap». Dertil kommer
at hvis virkelig begge de to sange, med tekst av Bjørnson
og melodi av Nordraak, blev sunget i det nævnte selskap
den samme vaar, saa at si slag i slag, vilde antagelig
Bjørnson ha erindret denne dobbelte oplevelse. Bjørn«
son støttet jo desuten, som læseren vil ha set, sin erindring
til «Nordraaks dagbok», hvori han trodde at ha læst, at
Nordraak kaldte «Ja vi elsker» for en «sang for alle».
Men ved at laane og læse Nordraaks almanak fandt jeg
at Bjørnson paa dette punkt husket feil. Det var «krigs«
sangen» i statholderstriden, og ikke fædrelandssangen,
Nordraak med fuld ret betegnet som «Bjørnsons sang for
menigmand». I denne forveksling fra Bjørnsons side under
læsning av Nordraaks dagbok ligger efter al sandsynlighet
den nærmeste feilkilde. Og hvad Jonas Lie angaar, er
det ikke umulig at hans erindring støttet sig til samtaler
med Bjørnson i senere dage. For begge digtere kan det
desuten ha ligget nær at la tanken paa Nordraak som
fædrelandssangens komponist overskygge erindringen om
melodien til krigssangen fra 1860, som ikke blev trykt og
derfor gik i glemme. Vi har her, mener jeg, i de to
digteres samstemmende uttalelse et typisk eksempel paa
hvorledes en begyndende sagn«dannelse kan opstaa ved en
uvilkaarlig forskyvning, i selv de bedst huskende menne«
skers erindring. Begge digtere mindtes det som en op«
levelse, at den endnu ikke 18«aarige Rikard Nordraak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
