Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
hænde ogsaa en «toldunion» (hvis Sverige vilde nærme
sig til frihandel) og dernæst en noget nærmere militær
sammenslutning, til større tryghet mot overmægtige na»
boer.
Det er klart, at mænd som Dunker og Birch»Reichen»
wald følte sig som staaende i pakt med en stor europæisk
bevægelse, naar de netop i den italienske enhetskamps
aar, 1859, virket for en ærefuld tilnærmelse mellem to av
de nordiske folk og desuten haabet paa, at foreningen
med tiden skulde utvide sig til ogsaa at omfatte Dan»
mark.
Den ovenfor anførte uttalelse og andre ytringer i det
første flyveblad viser, at det i Dunkers øine var en følge
av politisk umodenhet og snever, fjeldbegrænset norsk
bygdepolitik, naar stortinget i 1857 hadde forkastet den
norske regjerings forslag om nye mellemrikslove og gjen»
sidige love om svenske dommes retskraft i Norge og om»
vendt; og naar norske blade, især «Morgenbladet», hadde
uttalt sig saa skarpt om norske troppers sammenblanding
med svenske ved Axvallaleiren.
Denne sidstnævnte og andre lignende forholdsregler
viser, at den unge kronprinsregent og konge var altfor
utaalmodig efter at begynde paa den nærmere militære
sammenslutning. Ogsaa lovforslagene om nye mellemriks»
love og om dommes gjensidige retskraft var, som Dunker
senere fremholdt i sin bok om revisionen, forsaavidt
forhastet og overilet, som Norge og Sverige endnu stod
hinanden altfor fjernt baade i retsvæsen og toldlovgivning,
til at saadanne «gjensidige love» allerede nu kunde gjen»
nemføres uten store ulemper.
Det er derfor klart, at ogsaa den unge fyrstes svenske
og norske raadgivere var noget vel tillidsfulde i sin politik
og tildels uretfærdige i sit syn paa den norske bondes
begrænsning av sine fjelde. Sandsynligvis var de revne
med av den saa at si unionistiske vind, som dengang
blaaste over Europa. Især Krimkrigen hadde git de nor»
diske folk en sterk følelse av sin litenhet i forhold til de
hurtig voksende stormagter. Iveren for nærmere sammen»
slutning var født av en frysende smaastatsfornemmelse,
som gjorde, at man trykket sig tættere sammen.
— — De mere eller mindre overilte tilløp til en nær»
mere sammenslutning var forøvrig sat igang allerede før
det norske statsraads omdannelse i 1858. Allerede i 1857
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
