Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
mændene. Kongen syntes at være altfor norsk! Han
skulde værsaagod først og fremst være svensk konge.
Ogsaa paa denne kampplads var striden et spil om
kongen!
Den gamle oppositionsmand, grev Anckarsvärd, som
stadig hadde klandret Karl Johans politik, var ogsaa nu
den, som i det svenske riddarhus den 2den november
rettet et voldsomt angrep paa Karl Johans politik i 1814,
hvis frugter var nordmændenes «utaknemlighet og vrang«
villighet». Under paaberopelse av Kieleutrakta»
ten hævdet han Sveriges principale stilling i unionen og
foreslog en henvendelse til kongen om at fremkomme
med forslag til en omordning av unionen. Meningen
med gamle Anckarsvärds motion, som av J. E. Sars med
rette betegnes som et bedrøvelig gammelmands»produkt,
var, frit oversat, den: Kongen maa komme hjem igjen
til Sverige og være svensk konge! Da motionen var
rettet fuldt saa meget mot kongen som mot Norge, kan
vi forstaa, at Anckarsvärds hidsige optræden, hvori nord»
mændene utskjældtes, blev høitidelig misbilliget av uten»
riksminister Manderström i en til de svensk»norske ge»
sandter henvendt rundskrivelse, som i avskrift blev
oversendt til det norske storting. Dette første forsøk
paa at kalde unionskongen, som i en del av denne høst
opholdt sig i Norge, hjem igjen til Sverige i bokstavelig
og figurlig mening, prellet altsaa av paa den svenske re»
gjering. Men ikke før hadde det norske storting, beroliget
ved den svenske utenriksministers rundskrivelse, vedtat
beslutningen om statholderpostens ophævelse, saa brøt
uveiret løs for alvor. Nu begyndte den egentlige tug of
war eller unionelle drag»kamp, hvori det omsider, efter
næsten fire maaneders kraftanspændelse, lyktes sven»
skerne at hale unionskongen over til sin side. Publicisten
V. F. Dalman, en politiker, som har indlagt sig fortjene»
ster i svensk politik, foreslog i riddarhuset en ny henven»
delse til kongen, nemlig om ikke at gi statholderbeslut»
ningen sanktion, før saken var forelagt de svenske stænder,
samt om en revision av riksakten i retning av en
sterk utvidelse av det unionelle fællesskap.
Ogsaa denne gang synes den svenske regjering til en
begyndelse at ha negtet at «ta’ i og dra’» i unionskongen.
Dalmans motion blev i en ny rundskrivelse fra den sven»
ske utenriksminister erklært for aldeles ubeføiet, eftersom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
