Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
overordentlige handelsfordele at by paa. Dertil kom hos
de mest oplyste skotter en voksende følelse av solidaritet
med England i kampen for europæisk likevegt overfor
Ludvig den fjortendes magtbegjær. Unionen av 1707
som blev vedtat under den store spanske arvefølgekrig,
hvori Storbritannien var «vogteren av Europas frihet» (et
senere uttryk av skotten Hume), stod allikevel for mange
skotter som en lav port, hvorunder man maatte gaa med
bøiet hode, men som til gjengjæld aapnet adgang til det
stadig voksende engelske kolonialrike. Naar man kom
gjennem denne port, var det som om hele verden laa
aapen. Her forelaa, ved indgangen til den største terri»
toriale ekspansion, som verdenshistorien kjender, en stor
fælles opgave, som krævet en tæt indre sammenslutning.
Det engelsk»skotske fælles»parlament av 1707 — oprettet efter
seirene ved La Hogue, Blenheim og Ramillies — var det
naturlige organ, paa den ene side for en vældig koloni»
sations» og handelspolitik; paa den anden side for en
politik, som verget de mindre mægtige europæiske staters
frihet overfor datidens overlegne stormagt. Nogen saadan
historisk situation forelaa ikke for Sverige og Norge i det
nittende aarhundrede. Og det maa vel derfor sies at ha
været en litet nøktern opfatning av Sveriges stilling til
Norge, som dikterte den svenske overhøihets»politik. Der
var ingen grund til at tro, at nordmændene frivillig vilde
opgi sin nylig gjenvundne statssuverænitet. Og Sverige,
som kun var noget over to gange saa folkerikt som
Norge, kunde umulig haabe paa at styrke halvøens
fælles forsvarskraft ved nogen art av voldspolitik overfor
Norge.
Paa den anden side maa det erindres at Krimkrigen
var gaat umiddelbart forut, og at oplyste og fremadsku»
ende svensker ikke uten grund saa med uro paa Ruslands
voksende magt Feilen var selvfølgelig ikke at man fra
svensk side vilde styrke halvøens fælles forsvarskraft.
Men at man dengang fra svensk side trodde at kunne
styrke den ved at motsætte sig det norske folks krav paa
en jevnbyrdig stilling og saare dets æresfølelse.
Alle tre nordiske folk har hat sin store militære ekspan»
sions»tid; men det var falsk romantik at længes tilbake
til denne. Der har været et Stor»Norge, et endda mere
stort og mægtig Danmark, og et mægtig Stor»Sverige.
Vi kan forstaa, at Sverige som det største av de tre nor»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
