Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
varsler om kommende morgen
for den dagtrætte mand, —
da gaar lavt gjennem sindet
længslernes dunbløte trækfuglflok,
kakler og vaaren veider,
finder den ei og dør.
Da jeg hater slet ingen mer,
skjønt jeg fik saar til døden,
stjernerne skinner stille
ned i mit tunge liv»–-
Ogsaa Bjørnson kunde vel i denne tid føie sig fred»
løs og forstøtt, betragtet næsten som en ugjerningsmand,
der hadde skadet sit land. Ogsaa han kunde føie reise»
lyst, længes mot havet og ut i det fjerne, ønske sig en
plads foran merket i tidens største kampe. Men for ham
var der for tiden intet Olavs»tog, som han kunde følge.
Ingen fylking syntes at ha bruk for ham. Men netop
fordi hans evner som handlingens mand blev ledige i
nogen aar, vokste der netop nu frem en ny række menne»
ske»skikkelser, til hvem han laante sin overflødige livs»
kraft Mangfoldige av Bjørnsons menneske»skikkelser er,
tror jeg, skapt av det overskud av livs»energi, som der for
øieblikket ikke var bruk for i det virkelige liv. I slike
ledige stunder er det at Bjørnson skaper nogen av sine
skjønneste verker: «Mellem slagene» og snart efter «Syn»
nøve», efterat han hadde mistet sin post som teaterkritiker
i «Morgenbladet». Og det første utkast til «Arnljot Gel»
line» og snart efter «Sigurd Slembe», efterat han hadde
maattet fratræ «Aftenbladet»s redaktion.
Bjørnsons største fortællende digt og hans største drama
blev frugten av hans selvhengivende deltagelse i dagens
strid.
Noget av den inderlige trang til at tjene Norges sak,
som han blev hindret fra at bruke, da man fandt hans
optræden høist ubeleilig, den gav han paa en maate til
«stimanden» og «ugjerningsmanden» Arnljot, som fulgte
kong Olav og faldt for Norge ved Stiklestad. Senere,
under opholdet i Italien, kaldte han paany frem kong
Sverres skikkelse, likesom efter teaterslaget i 1856, og snart
efter en født høvding som Sigurd Slembe, — det forskutte
kongs»emne, som efter Bjørnsons opfatning brandt av trang
til at gavne Norge, men kun opnaadde at volde det borger»
krig og blodtap.
19 — Collin: Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
