Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
bladet». Han har — som tidligere nævnt — selv fortalt,
at da han røk overende som politiker, lot han ogsaa Øi»
vind ryke overende. Ogsaa Øivind fik nu opleve den
ene motgang efter den anden. Da det 4de kapitel (hvor
Øivind i danselaget oplever sin første bitre sorg) blev
trykt juleaften 1859, hadde Bjørnson netop oplevd den
skarpe strid med Friele, og «Morgenbladet» fortalte, at der
gik rygter i byen om, at han (og ikke Friele!) skulde fra»
træ som redaktør. Da de to kapitler om forberedelsen
til konfirmationen blev trykt, hadde Bjørnson, efter Dun»
kers og Frieles nye angrep, virkelig maattet takke av som
redaktør. Men hvad der i disse kapitler av «En glad gut»
især springer i øinene, er det sterke og elastiske, det paa
een gang mykt bøielige og som en staalfjær tilbakesprin»
gende i Øivinds temperament. Bjørnson har her i et av
de mest bevægede tidsrum av sit liv git os en overordent»
lig fin sjæletegning av en natur, som var nær beslegtet
med hans egen. Betegnende er det forøvrig, at paa en
tid, da han selv næsten bare hadde motgang, tok han sit
mon igjen ved gjennem skolemesteren at hjælpe Øivind
frem til lykken. Det er som om digteren har delt sig i
to; der er like meget av Bjørnson selv i Baard skolelærer
som i Øivind.
Da Øivind kommer hjem fra landbruksskolen, er han
til en begyndelse glad. Men der venter ham ny motgang.
Marits bedstefar avviser haanlig tanken om at efterlate sin
store gaard og sit eneste barnebarn til en husmandsgut.
Og bygdeopinionen «kom mere og mere over paa deres
side, som hadde magten», staar der i den første utgave av
tortællingen. Folk syntes, at han nu, da han hadde været
paa landbruksskole og staat sig bedre end Jon Hatlen, var
blit altfor vigtig. «Han trodde sig nu slik storkar, at han
ikke lot sig nøie med et almindelig gifte, men stod efter
bygdens bedste.» — Baade Øivind og Marit fik bygde»
snakket imot sig, især da de ofte møttes mot de gam»
les vilje. «Nu gjælder det,» tænkte Øivind, «at prøve far»
tøiet, og han følte en kraft i sig til at træ trodsig op midt
i snakket og skammen, som løftet paa tankerne, spændte
motet ut og gav koldsindighet.» —
I den senere form, hvori Bjørnson utgav fortællingen
som bok, er der utelatt adskillig. Især i skildringen av,
hvorledes Øivind og Marit trodser snakket og baktalelsen
og ved sin trofaste og modige utholdenhet og sit gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
