Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
tre hovedblade for benaadning, og den 27de mars bragte
«Morgenbladet», hvor Bjørnson en knap maaned i for«
veien var blit angrepet saa skarpt, en meddelelse om, at
lister er utlagt hos tre bokhandlere til paategning av en
underdanigst ansøkning til kongen om benaadning for
Arne Kulterstad. I denne ansøkning, som var avfattet av
Ole Richter, paaberopes «en mening, som er vidt utbredt
gjennem alle samfundsklasser», til gunst for benaadning.
Vistnok optok «Morgenbladet» (hvis redaktion holdt
sig selv i bakgrunden) endnu dagen efter fra en anonym
indsender et heftig angrep paa den «usunde saakaldte
poetiske betragtningsmaate av Arne Kulterstads sak» og
en beklagelse over, at alle slags folk har faat adgang til
at tale med den dødsdømte, «like fra den sande kristen
med den dype medfølelse til den forvirrede digternatur
med sin ustyrlige lyst til ved enhver leilighet at stifte uro
og gjøre kvalm». Men selv denne forfatter, som kun
vilde Bjørnson og ikke Arne Kulterstad tillivs, an«
tyder, at der dog kan være en mulighet for benaadning,
nemlig ved kroningsfesten. At den dødsdømte paa denne
maate vilde komme til at leve med øksen over sit hode
endnu i en række av maaneder, synes det ikke at ha faldt
denne indsender ind at tænke paa.
Kong Karl og regjeringen oppebiet ikke den nævnte
festlige anledning, men formildet dommen over Arne
Kulterstad til slaveri paa livstid den 4de april 1860, —
netop i det samme statsraad, hvori statholdersaken blev
negtet kongelig sanktion! Efterretningen om utfaldet av
de to spændende stridsspørsmaal indtraf i Kristiania dagen
efter, paa en skjærtorsdag. Dette sammentræf gav et vittig
hode i «Illustreret Nyhedsblad» anledning til den haltende
sammenligning, at kongen hadde føiet folket, som ropte:
«Gi os Barrabas løs!» — I virkeligheten hadde jo det
norske folk selvfølgelig endnu langt mere samstemmig
krævet statholderembedet ophævet. Og Kulterstad slåp
foreløbig ikke løs.
Arne Kulterstad blev paa grund av sin gode opførsel i
fængslet senere sat paa fri fot, efter saavidt vites, ca. 18
aars straffetid. Han reiste til sine sønner, som imidlertid var
utvandret til Amerika, hvor Bjørnson traf ham over tyve
aar senere, i 1881. Aaret før han døde, 77 aar gammel,
i 1902, sendte han Bjørnson et brev, som begynder med
disse ord: «Kjære far! Tillat mig at kalde Dem med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
