Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
vide sin egoisme og indordne ærgjerrigheten under for»
bunds»troskap, men i nogen grad lært sig til en smidigere,
bløtere, bøieligere livskunst, som søker at ta motgang og
smerte som en prøvelse, hvorunder man ydmygt bøier sig
for atter spænstig at rette sig op.
Men var ikke den unge Bjørnson specielt «Grundt»
vigianer»? — vil man spørre. Under sit ophold i Kjøben»
havn vinteren og vaaren 1856—57 blev Bjørnson sterkt
grepet av gamle Grundtvigs mægtige personlighet. Bjørn»
son hørte hyppig hans prækener og knyttet venskap for
livet med Grundtvigianere som billedhugger Borch, dig»
ter»presten Hostrup og andre, likesom senere med Grundt»
vig selv. I et brev til digteren og presten C Hostrup
(som Francis Bull har gjort mig opmerksom paa), fra
i887, skriver Bjørnson bl. a.: «Saa kom Kierkegaard»kata»
strofen» [i 1855]. Mig jog den hurtig over til Grundtvig,
til hans frihetssvangre folkevækkende tale, som gjorde et
samfund av alle dem som lydde. Nærmere og nærmere
droges jeg, og da jeg saa ind i den inderste ring, sat du
der som lærling» . . Man tar neppe feil ved at si, at
hvad der drog den unge Bjørnson til Grundtvigs kristen»
dom, var ikke mindst dens gammelgermanske og sagalig»
nende karakter. Det har neppe været tilstrækkelig betonet,
at Grundtvig ialfald for en stor del hentet fornyelse av
sin kristentro ved at gaa tilbake til kristendommen i den
storstilte episke form, hvori den blev forkyndt for angel»
sakser og nordboere, til eksempel i Cædmon»digtene og
Béowulf, og i angelsaksiske prækener i den samme aand.
Grundtvigs tro var dypt og sundt paavirket av den kristelige
angelsaksiske literatur. Og netop denne form av kristendom
— Gudsforholdet som troskapsforbund med en verdens»
høvding og med «Livsfyrstens» verdenskamp for det
gode —, hadde den unge Bjørnson inddrukket av de
gamle norske kongesagaer, endnu før han traf Grundtvig.
Især kanske av de kapitler i Olav den helliges saga, som
handlet om Arnljot Gellines antagelse av kong Olavs tro.
Derfor var det atter og atter til denne samme enkle be»
retning hos Snorre Bjørnson vendte tilbake, naar han
allermest følte behov for en fornyelse og utdypelse av sin
kristentro. Han trængte den haardt i det store kampaar,
1859 til 60, hvorfor han ogsaa netop da begyndte paa at
1 Se anmerkninger: Bjørnson og Søren Kierkegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
