Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette Selskab løber Toget med os hen over flade Huse, gør Holdt
og lober videre, uden Ryk og Støj, og uden at de læsende
Amerikanere flytter Øjnene fra det tættrykte Blad, der er af Størrelse som
en Borddug. En hæsblæsende Dreng iler gennem Vognen og falbyder
friske Blade. Han har saa travlt, at han glemmer at række mig
en Tocent tilbage paa min Femcent. Men det maa undskyldes ved
den stærke Søgning! Amerikanerne har kobt ny Aviser, og uden at
de et Øjeblik har afbrudt deres Læsning, har de med Foragt, ja
næsten med Væmmelse, ladet de gamle forsvinde gennem Vinduet.
Saa synker jeg ned gennem en Tragt, passerer en Gade og
kommer ind paa et Hotel, hvor en Mand, uden at besvare min
ærbødige Hilsen, rækker mig et Messingskilt og overlader mig til
en Neger, som river Messingskiltet fra mig, idet han piller sig
i Næsen og raaber: „Denne Vej !u Paa lange Slingrebén og
stadig med Fingrene i Næsen, skræver Negeren ind gennem
Hotellets Forsal, der i Størrelse minder om en Lokomotiv-Remise.
I Baggrunden forsvinder vi i et Ror og hæves lynsnart ca. 200 Fod
i Vejret. Saa ser jeg en Gang, der er saa bred som
Frederiks-berggade, og fra denne Gang indlades jeg i en Ventesal, som viser
sig at være et Hotelværelse. Foruden det almindelige
Ventesals-Møblement findes der en Seng, som kunde rumme 5 Personer,
samt et besynderligt udseende sort Klaver.
J Ci
Jeg sætter mig ved Klaveret og forsøger at klare for mig alle
disse første Indtryk af New York, især denne øjeblikkelige Uro,
Trangen til de uvilkaarlige Bevægelser, til at rive Godtfolk om og
komme først.
Jeg sad ved Klaveret. Andre Tanker strommede ind over mig.
til jeg følte Øjnene blive fugtige. Jeg saa et Tog af underlige
gribende Skikkelser, der kom sejlende over Havet.
De kom i samme Spor som det, jeg nys forlod, disse Millioner af
Oldinge, unge Mænd og Kvinder, Modre med deres Børn, Fattige og
Ulykkelige, det sælsomste Tog, der endnu nogen Sinde er draget
over Jordens Overflade, og i dette Tog fandt jeg
Halvtrediehundred-tusinde, der talte vort Sprog, og jeg saa dem, de navnløse Danske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
