Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kas Ungdom et andet Sted i denne Bog. Her har vi kun til
Hensigt at spadsere gennem Gaderne og se paa Livets Smaating.
Det første, der imponerer den Fremmede, er selvfølgelig Færdslen.
Man er ikke kommen ned paa Gaden, førend man har Følelsen af
at befinde sig imellem Mennesker, der allesammen sætter en Record.
Og naar man ikke selv har det mindste at bestille, føler man sig
underligt tilovers. Man spejder forgæves efter et Menneske, der
gaar og driver, men det Menneske findes ikke. I Trængslen ser
man mange velklædte Folk, mange flere end man havde ventet,
men de løber allesammen. Den Type, der er saa almindelig i de
evropæiske Byer, Lapsetypen, findes ikke i Amerika. Ligeledes
søger man forgæves efter elegante Damer, saadanne, der spadserer
for at vise deres Toiletter. Til dem er der aabenbart ikke Plads
paa Broadway. Heller ikke synes der at være Plads til Ekvipager
og Lystvogne i Gadens Færdsel. Det er Last- og Fragtvogne, der
giver det amerikanske Gadeliv dets ejendommelige robuste og
egentlig frastødende Karakter. Man vader om i Arbejde. Alle
Ansigter sveder. I enhver Muskel ser man Overanspændelse, i enhver
Mine Højtryk. Man har hurtig Følelsen af, at alle disse Mennesker
skal dø pludseligt, og at det er Angsten for ikke at blive rigtig
færdig, som paa en Gang fremskynder deres Bevægelser og præger
dem med Gravens Alvor. Folk spadserer ikke, taler ikke sammen
og ler ikke ad hinandens vittige Bemærkninger. De galoperer, hilser
med en nervøs Bevægelse, uden at blotte Hovedet og uden at
bevæge Læberne, bare afsted, op i en Skyskraber, ind i et Tog, til
>
San Francisco, til Evropa eller til deres Hjem, hvor de, og det
være sagt til deres Undskyldning, pludselig faar et andet Væsen.
Men paa Gaderne kan man galopere afsted en hel Dag, uden at
man kan galopere sig til et Smil.
Det er altid det samme Syn, man ser paa amerikanske Gader:
Mennesketrængsel og Lastvogne mellem høje Husfa^ader.
Butiksvinduerne frister ikke de Forbigaaende ved Udstillinger. Selv om der
fandtes saadanne, vilde Amerikanerne dog ikke standse for at se
paa dem. Ikke heller er der Restavrationer med Borde og Stole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>