- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
34

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hvid Gentleman med assisterende Negerungdom. Forretningen finder
Sted paa en ildrod Forhøjning, der afgiver rigelig Plads for 3—4
elegante og meget magelige Voksdugslænestole. I en saadan sætter
man sig og anbringer Fodderne i nogle fremspringende Jernstativer,
hvori der er Fals til Støvlehælene. Bag ved Stolen findes adskillige
Hvider og paa disse Opstilling af alle mulige Blanksværter, Udvalg
af Snørelidser og andre Skopudserartikler. Samme Steds ser
man ogsaa ret hyppigt ophængt et Diplom, der i pralende Ord
forkynder, at Ihændehaveren af Forretningen har slaaet en Rekord
eller sat en fin Dito i Støvlepudsernes sidste Match, og at han har
Ret til at bære Navnet Champion of the Dit og Dat.
Verdensmesterskabet i Støvlepudsning hævdes for Tiden af en Støvlepudser paa
Market Street i San Francisco. Forfatteren gør sig til af at have
faaet sine Støvler pudsede af Verdensmesteren personlig. Jeg fik ved
samme Lejlighed ødelagt et Par lyse Benklæder.

Nuvel. Man sætter sig paa Forhøjningen og studerer Skopudserens
Diplom og Fysiognomi, og gennem disse Forstudier vækkes Interessen
for den paafolgende Forretning. Den foregaar virkelig efter alle
Kunstens Regler. Først borstes Benklæderne op til Knæet, saa
opsmøges de i brede Læg, og det Øjeblik er kommet, da
Skopudseren lader Tommelfingeren lobe hen over Støvlen for at prøve
Læderet. Han vælger nemlig Sværten efter dettes Finhed, og man
ser paa Manden, at en ikke ringe Intelligens kræves for at træffe
det vanskelige Valg. Saa meget mere smigret er man, naar
selve Championen lægger sig paa Knæ og klemmer løs paa Støvlerne
med store Børster. Tre til fire Gange bliver Overlæderet gjort blankt
og atter fugtet, før det endelig er Genstand for en sidste
lidenskabelig Afhlankning med en tør Klud. Saa faar Hælene sig en
Omgang, ligeledes Saalekanlerne, og endelig bereder man sig til
at vandre ud i Livet. Men nu er det først, man modtager
Garantier for, at man har den Ære at blive ekspederet af en Champion.
Skopudseren fugter nemlig Pegefingeren, og med denne Pensel
fremstiller han et lille elegant Freskomaleri paa Vristen. Først naar
dette er besørget, rejser man sig og sætter Kunstværket ud i Pløret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free