- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
43

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

faar en Forestilling af vedføjede Billede, rager nu op, hvor Fifth
Avenue skærer 50. Gade. Ligeledes ligger her det nybyggede og
uden for Amerika lidet kendte Hotel Waldorf, der i vore Dage
er det største og eleganteste Hotel i Nordamerika. Det har 1600
Værelser, hvoriblandt en Suite lækkert hvidlakerede og med hvid
Silke udstyrede Rum for Nygifte. Hele Beletagen er monteret i
gammel fransk Slotsstil. Der er f. Eks. et Apartement, prydet med
ægte Gobeliner og Sévres Vaser. Dette Apartement koster 150
Dollars om Dagen, men Værten, der foreviser det, bemærker, at
han helst slet ikke udlejer det. Møblementet er saa kostbart, at
en mindre hensynsfuld Rejsende kunde ødelægge for det dobbelte
Beløb.

Det er i Nærheden af disse Hoteller, man finder det berømte
Stykke Fifth Avenue, hvor der bor „en Mil Millionærer", og naar
man ser nærmere til, bor de temmelig tæt og paa begge Sider
af Gaden. Der vilde altsaa blive 2 Mile, om man trak Millionærerne
paa en Snor. Et saadant Stykke Gade, hvor hver Beboer har flere
Tusinde Dollars i Indtægt om Dagen, ja vel endog i Timen, findes
der næppe Mage til i Verden. Det er en stor amerikansk
Seværdighed og enhver Amerikaners Stolthed. Hvilken Rolle disse
Pengekonger spiller i almindelige Menneskers Bevidsthed, faar jeg en
Forestilling om, idet min Ledsager pludselig retter et kraftigt Stød imod
mig. Da jeg spørger, hvad der er i Vejen med ham, raaber han
komplet maalløs:

„Ser De da ikke, at dér gaar Cornelius Vanderbilt!"

Manden var bleg af Sindsbevægelse.

At nævne, hvem der ejer alle disse Huse, vilde være at nævne
Navnene paa samtlige Pengemænd i Wall Street. Her ligger J. J.
Astors pragtfulde Palæ, der i Arkitekturen er en direkte
Overføring af et af Chambordernes Lystslotte. Her bor en Søn af Jay
Gould, den unge George J. Gould, i et Palads, der er bygget i en
let amerikaniseret fransk Gothik, og her endelig, paa det
nordligste Hjørne af Avenuen, lige overfor de store Klubhuse,
standser vi foran Cornelius Vanderbilts ødselt udstyrede Hjem, der

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free