- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
48

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VED NAT

Der er en Time paa den heldende Dag, da Lysene tændes i
de høje Huse, og da de mægtige Færger glider bort fra
Bolværkerne ved New York. I denne Time tror man, at hele Stykker
Gader rives løs og driver ned ad Floden. Færdslen, der er bleven
slugt af Færgen, har bevaret sit pulserende Præg. Herrerne gaar
endnu og læser deres Blad. Damerne sidder saa stive, som om de
sad i Luftbane. Drengene sælger Aviser, Negrene børster Støvler,
og Kusken, der troner paa sin Buk, holder Pisken i den ene Haand
og Tømmen strammet i den anden — medens Færgen iler over
Floden.

Og ved Synet af de andre oplyste Færger, der passerer hid og
did, tror man, at ikke blot Gadelivet, men ogsaa de høje Huse,
der stod derinde, glider om paa Vandfladen. Rettes Blikket opad,
ser man en uhyre Ildstrime trukken gennem Luften. Det er
Brooklyn Bridge. Hen over Ildstrimen glider oplyste Jernbanetog.
Man kan paa en Gang tælle ikke mindre end 16. Og foran dette
enestaaende Skue opdager man de dunkle Omrids af Bartholdys
Kæmpestatue, den himmelstræbende Frihedsgudinde, der hæver sig
fra Flodlejet med en vældig brændende Fakkel i sin Haand.

Færgen har lagt til ved den anden Bred. Vognene, der blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free