- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
51

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Menneskenes Ærlighed med sine Guldhorn, lyder lidt naivt paa
Broadway.

Gaden ligger tom og skarpt oplyst mellem lodrette Kæmpemure.
Her er dødsstille. Glade Nattevandrere, som man paa denne
Tid af Døgnet møder i evropæiske Byer, kendes ikke i Amerika.
I hele denne uhyre lange Gade findes neppe nok en Restavration.
Først naar man er kommet op Nord for Union Square, hvor
Teatrene ligger, sporer man lidt Liv.

Disse Gader og særlig 14. Gade, der munder ud paa Squaren,
var i tidligere Tider Mødepladsen for den promenerende Del af
Byens Demimonde. Damerne samledes i en stor Café, hvorfra
de foretog deres Udflugter i Kvarteret, og endnu indtil for ganske
kort Tid siden havde Livet her et Præg, der mindede om Livet
paa Boulevard Montmartre i Paris.

Men saa en Dag rejste der sig et Ramaskrig paa
Sædelighedsforeningernes Meetings, og dette Skrig forplantedes til Bladene og satte
Politiet i Bevægelse. Prostitutionen er ikke lovbeskyttet i Amerika,
men tolereres dog i de fleste Byer. Det sædelige Pendul svinger
mellem Tøjlesløshed og totalt Forbud, og som alle andre Penduler
i Amerika er ogsaa dette i bestandig Virksomhed og altid med
Svingninger fra Pol til Pol. Politiet har netop ryddet de utallige
offenlige Huse, kastet Værtinderne i Kachotten og jaget de
forskrækkede unge Damer ud af Byen. New York er i dette Øjeblik
uden Prostitution, og Udryddelsen af Usædeligheden har i denne By,
der tæller 3 Millioner Mennesker, kun varet et Par Dage. Paa en
saa radikal Maade løser man — med visse Mellemrum — det
sædelige Spørgsmaal i New York.

Paa 14. Gade, hvor de lyse Silkekjoler forhen raslede over
Fliserne, standser jeg foran en flad Møbelvogn, der synes hensat her
i en bestemt Hensigt. Paa Vognen staar der 2 Herrer, hvoraf den
ene bærer Redingote og høj Hat. Den anden, der netop træder
frem og paabegynder en Tale ud i Luften, er iført en mere
tarvelig Dragt. Taleren, der formodentlig er en af de professionelle
Agitatorer, man kan leje til at udtale sine Anskuelser, søger for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free