Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der kun er 2500 Fod bredt og halvt saa langt, finder man de
ledende Borser, de mægtige Trust-Kompagnier, Kapitalisternes
Forretningspaladser og de store Jernbaneliniers Hovedkontorer,
hvor Jernbanekongerne ved et Pennestrøg — f. Eks. ved at
forhøje Fragterne — kan paalægge Skatter, der løber op til Millioner
og maa betales uden Kny. Her residerer Ejerne af Vestens
Miner, Petroleumsmagnaterne, de store Mæglere og de
professionelle Spekulanter. Her har de største amerikanske
Pengeinstitutioner deres imponerende Lokaler, og her træffer man de
besynderlige Millionærer, der den ene Dag karrigt indkasserer en Tidollar
for den næste at kaste Millioner hen til en Kirke, et Museum eller
Universitet.
De evropæiske Børser er Statsinstitutioner, hvoraf enhver hæderlig
Købmand kan blive Medlem. Den amerikanske Børs derimod ejes
af et privat Selskab. Der findes ingen speciel Handelslov i Amerika,
og det vilde alene af den Grund være vanskeligt at kontrollere
Medlemmerne paa en offentlig Børs. De amerikanske Børser kan
da heller ikke idømme deres Medlemmer anden Straf end
Eksklusion, en Straf, der i Tidens Løb har ramt de mest kendte
Børs-mænd. Handelskamre kendes ikke, og Handelsretten er en privat
Klub, hvori der dog kun sidder Mænd, som nyder deres
Medborgeres fulde Agtelse.
Bygningerne, hvori Børserne har deres Lokaler, ligger sædvanlig
ikke foran aabne Pladser og tilfører ikke Byen nogen monumental
Prydelse, hvilket selvfølgelig skyldes den Omstændighed, at de er
byggede af Privatfolk. Den største af New Yorks 5 Børser er
Varebørsen, en mægtig Rødstensbygning, hvoraf der vedføjet findes et
Billede. Den indre Ordning af Lokalerne er den samme, som man
kender fra Evropa: Talrige Rum for Telegraf, Telefon,
Mæglervirksomhed og andre Virksomheder hørende til en Børs. Dernæst den
egentlige Børssal, et imponerende, firkantet Rum med udmærket Lys og
Luft. I Varebørsens nordre Ende sælges Hvede, i dens søndre Ende
sælges Fedt. Mægtige Metal-Indikatorer paa Væggene angiver de sidste
Priser, og paa et fortrinligt Kort sés en nøjagtig Angivelse afVejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>