- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
67

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Erhvervskilder til at rinde, selv om de nu til at begynde med randt
vel meget i Spekulanternes egne Lommer. En Mand som gamle
Vanderbilt har haft en større Betydning for Amerika end adskillige
af Unionens Præsidenter, og vi bør ikke slutte vor Vandring
gennem Wall Street uden nærmere at omtale ham, hans Søn og
Sønnesøn, i hvis Historie vi har New Yorker Børsens Historie for
de sidste 50 Aar.

Den gamle Cornelius Vanderbilt debuterede i Livet som
Rorkarl i en Færgebaad, der midt i Trediverne besørgede Forbindelsen
mellem Staten Island, Governor Island og New York. Det fortælles, at
Baaden egentlig ejedes af hans Moder, der, kort efter at hun havde
optaget sin Søn som Kompagnon, uden videre blev sat ud af
Firmaet og derigennem modtog et paalideligt Bevis for, at Cornelius
var smart. Det varede heller ikke ret længe, førend Robaaden
afløstes af en Hjuldamper, og da Cornelius fik disponibel Tid, købte
han Hotel Brunswick i New Jersey, som han personlig
administrerede. Samtidig formerede han Flaaden, og ikke mange Aar gik
hen, for han ejede 50 Dampskibe og var Præsident for Nicaragua
Transit Compagni. Han spekulerede i det nyopdagede Californien
og lagde hurtigt Million til Million.

Cornelius Vanderbilt, der paa Grund af sin tidligere Stilling som
Baadforer, sædvanlig kaldtes „Kommandøren", var typisk for sin
Tid. Han var en af de Organisatorer, hvoraf Amerika har haft
saa mange, en af de mærkelige Mænd, der besidder Evnen til at
underordne sig alle modstridende, uensartede Kræfter og selv sikre
sig Gevinsten. Men i Modsætning til Jay Gould havde han en vis
formel Respekt for Loven, selv om han ofte paa en betænkelig Maade
nærmede sig dens Grænser eller for en passende Godtgørelse fik
den forandret efter sit Behov. Naar det gjaldt om at naa et Maal,
var han lige saa rundhaandet i sin offentlige Optræden, som han
var økonomisk i sit Privatliv. Der var intet i ham af en Mæcen.
Alt for denne Mand var Børsspil og Forretning, og for anden
Dygtighed end Forretningsdygtighed nærede han en sublim Foragt.

Ved et gigantisk Arbejde tjente Cornelius Vanderbilt 85 Mill.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free