- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
79

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fysiken, som maaske betyder mere for Menneskeheden end t. Eks.
Kapitlet i Verdenshistorien om Napoleon den stores Felttog.

Det er et vidtløftigt Apparat, denne ene Opfinder har til sin
Raadighed. I Laboratoriet laves nemlig kun de ny Opfindelser.
Naar en original Model er færdig, sælges den til et Aktieselskab,
som under Navnet Edison & Co. udnytter denne særlige
Opfindelse. Dette er Grunden til, at man træffer saa mange Edisons
Kompagnier i Amerika. Personlig har Opfinderen intet at gøre med
deres Ledelse. Han solgte Fonografen til et Aktieselskab for

700.000 Dollars, hvilket viste sig at være en altfor ringe Pris; og
for sit Quadruplex System, som Western Union købte, fik han kun

32.000 Dollars. Paa denne ene Opfindelse har Western Union tjent
over 14 Mill. Dollars. Samtidig er Edison bleven bedraget for be-

tvdelige Summer, og heri og i den Omstændighed, at Laboratoriet

koster ham saa mange Penge, maa man søge Grunden til, at han
endnu ikke anslaas til mere værd end 2 Mill. Dollars. Disse Penge
— fortæller Sønnen — er sammensparede de sidste Aar, især efter
at Edison har faaet en dygtig Advokat, der ikke bestiller andet
end at varetage Opfinderens Interesse. Hvor store disse Interesser
er, erfarer vi af den unge Edison, der bl. a. oplyser, at den
elektriske Fabrik ved Albany, i hvilken Edison er direkte interesseret,
beskæftiger 8000 Arbejdere. I Fabriken forfærdiges
Dynamomaskiner, Lamper og Telefoner. Omfanget af Edisons Opfindervirksomhed
belyses bedst igennem det ene Faktum, at han har udtaget ialt
over 1000 Patenter. Den unge Edison kunde da med nogen Grund
gentage Alexanders Udraab til Philip af Macedonien: Naar Du

erobrer hele Verden, Fader, hvad bliver der saa tilbage for Din

Søn!

Thomas Edison er født i Milan i Ohio i Aaret 1844. Skønt
han altsaa endnu er i sine bedste Aar, kaldes han ufravigeligt i
Laboratoriet The old man. Hans Moder, som ikke lever mere,
var en opvakt Kone, der selv underviste Sønnen. Hans Fader er
beskæftiget paa Laboratoriet. Det er en høj mager, foroverbøjet
Arbejdsmand, som desværre ikke giver noget fyldestgørende Svar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free