Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er dette Rum, hvoraf der findes en Gengivelse foran paa
Helsidebilledet. Som man ser, er Billedet taget paa en Tid, da
Edison beskæftigede sig med Fonografen. Klavererne, Trommerne
og Nodebladene har senere veget Pladsen for Tonder og Gryder
med Jordarter og Kemikalier. Hvad det egenligt er, Edison sysler
med, faar man ingen Oplysning om bos Ingeniørerne. Rimeligvis
véd de det ikke. Men naar man spørger dem, paatager de sig en
Mine, som om de selv gik med en Edison i Maven.
Jeg havde endt min Vandring gennem Laboratoriet, da den unge
Edison spurgte mig, om jeg ikke vilde hilse paa den gamle Mand; og
da dette selvfølgelig var mit højeste Ønske, aabnede Sønnen Døren
til det Allerhelligste.
Fra Vinduet faldt Lyset skarpt ned over en sammenkrøben
Skikkelse, der sad ved Kanten af et Bord. Det var Edison. Paa Bordet stod
der nogle Flasker mellem forskellige sværtede og forbrændte fysiske
Apparater, og under en Spritlampe brændte der en lille blaa
Flamme. Paa Gulvet laa henkastet Metalstænger, Kolber og
Erts-stumper. En skarp Duft af kemiske Væsker blandede sig med den
friske Luftning fra det aabentstaaende Vindue. Jeg havde Indtrykket
af at befinde mig hos en af Middelalderens Alkymister eller Indiens
Troldmænd, og Edison er jo da forøvrigt ogsaa begge Dele. Han
var bleven brændt, dersom han havde været en Samtidig af Galilei
eller Tycho Brahe.
Han rejste sig og vendte Øjnene mod Døren med en besynderlig
aandsfraværende forskrækket Mine. Men da han saa sin Søn
træde ind i Værelset med en Fremmed, fik hans store blege Ansigt
et behageligt elskværdigt Udtryk.
\ i tog Plads, og Edison spurgte mig om Hensigten med min
Rejse, og da jeg sagde ham, at jeg var dansk, tilbød der sig med
det samme et Udgangspunkt for Samtalen. Edison fortalte, at en
dansk Ingeniør ved Navn Georg Kirkegaard (nu en bekendt og
anset Elektriker i New York) havde arbejdet i hans Laboratorium
i omtrent tre Aar, og den store Opfinder lagde ikke Skjul paa, at
vor Landsmand havde været ham en god Medarbejder. Da Samtalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>