- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
88

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Behændighed, at han ikke blot for mit Vedkommende satte Bogens
Tanker i en ny Belysning, men ogsaa gjorde mig opmærksom paa
Forfatterens Fejl. Hvert Øjeblik standsede han og raabte: Dette her
er forkert, rav ruskende galt! Og saa var det virkeligt forkert og
galt. Flere Gange under Gennemlæsningen gjorde jeg den
Bemærkning, at jeg imod Forventning følte mig som Elev.“

I denne Historie har man Amerikaneren, hvorved vi selvfølgelig
her forstaar den fødte Amerikaner. En saadan Mand besidder ikke
stor Udvikling ud over den, han har modtaget i de komplicerede
amerikanske Samfundsforhold, og det er mindre skolet Dannelse,
end det er aandelig Smidighed, der gør ham det saa forbavsende let
at tilegne sig alle Dannelsens Resultater. Og næppe har han, som
ovenfor, erhvervet sig en Mening om et Spørgsmaal, før han
udtaler den med overlegen Myndighed. I et Samfund, hvor det i alle
Forhold gælder om at staa paa egne Ben, udvikles Menneskene ikke
til at gaa i Flok. Amerikaneren betragter ikke Tingene gennem
Andres Briller. Han stoler paa sin egen Evne, og den Avtoritet
findes ikke, som kan forbløffe eller imponere ham. Han har den
blindeste Tillid til sin egen Opfattelse, og han fremsætter den med en
forfriskende Oprigtighed, hvadenten det gælder Platon eller
Reporteren ved et Blad til én Cent.

Overfor et saa myndigt og selvbevidst Publikum kommer Pressen
aldrig til at spille den Rolle, den spiller i Evropa. I den gamle
Verden bøjer Publikum sig lydigt for det anonyme Vi, hvad enten
det er af Trang til i alle Forhold at bøje sig for en synlig eller
usynlig Avtoritet, eller det maa forklares ud af den forskellige
Opfattelse og Benyttelse af Pressen. I Evropa holder de fleste Læsere
kun ét Blad, og ved at betragte Dagens Spørgsmaal ud fra dette
Blads Synspunkter og ved daglig at være underkastet samme
hemmelige Paavirkning, ender de med at give sig den stærkere Indflydelse i
Vold. En Amerikaner derimod er ikke Abonnent. Det Blad, han
tilfældig læser, køber han paa Gaden, og han køber straks et andet,
dersom det første ikke skriver ham til Behag. Derigennem tvinges
Bladene til at udtale hans, den myndige Borgers, og ikke deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free