Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t. Eks. gaar svanger med en Toldlov, der kan faa en uberegnelig
Indflydelse paa det amerikanske Marked, saa interesserer det
selvfølgelig mindre, hvad en Journalist kunde finde paa at skrive
des-angaaende. Men det interesserer, hvad Mc. Kinley selv siger, og
det sér man i et Interview. Naar Verdens Opmærksomhed er
henvendt paa General Campos, der slaas med Oprørerne paa Cuba,
saa har det kun liden Interesse, hvad et evropæisk Blad mener
om Spaniernes militære Operationer. Men det har den største
Interesse at høre Campos selv udvikle sine Planer, og det gør han i
Interviews, som bringes af New York Heralcl og The World.
Interviewet er den ideelle Journalistik, fordi det fører selve
Dagens Helt ned til Lamperækken og lader ham faa Ordet i sin
egen Sag. Men anvendt til Belysning af smaat og stort, som
Interviewet i vore Dage anvendes i Amerika, forudsætter det hos
Privatfolk en Foragt for at blotte egen Opfattelse og Anskuelse, som
er lidet almindelig i Evropa. Ved Præsidentvalget i 1888 vilde World
vejre Stemningen og sendte 100 Reportere ned paa Broadway. De
stoppede enhver Forbigaaende, fra Millionæren til Stodderen,
noterede Navn og Bopæl og anmodede Vedkommende om at oplyse,
hvem der vilde faa hans Stemme. Der var kun ganske enkelte af
de Adspurgte, som nægtede at give Svar. World publicerede
Tusinder af Interviews og spaaede ganske rigtigt, at Benjamin
Harrison vilde faa Flertal i New York.
Paa Grund af disse ejendommelige Forhold afviger den
amerikanske Presse i 2 væsentlige Henseender fra den evropæiske: Den
enkelte Journalist betyder intet, og det enkelte Blad betyder intet.
Journalisten signerer ikke sine Artikler, og Massen af Fakta, disse
indeholder, vilde ogsaa i de fleste Tilfælde vanskeliggøre en
personlig Udarbejdelse. Journalisten er et Hjul i det uhyre Maskineri.
Naar han forsvinder, erstattes han af et andet Hjul.
Bladet betyder intet, fordi det til Trods for det omfattende
Apparat forsvinder i den store Mængde Blade. Der findes ikke
i Amerika nogen Hovedstadspresse, og der er ikke noget enkelt
Blad, der tilnærmelsesvis sidder inde med en Magtstilling, som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
