Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læsestof, er saadant Blad kastes af i Bunker, afdelte paa 50
Eksemplarer, som øjeblikkeligt hejses op med Elevatorer og ilfærdigt
slænges ind i 40 Vogne, der i Firspring køres op til Pennsylvania
Stationen, hvor Iltoget et Minut senere med en Hastighed af 60
Mil i Timen farer ud i Vesten med sin Last.
Man erindrer, at Reporterne endnu Kl. 3,30 sad og skrev et
Mord. Da jeg Kl. 4,20 stod paa Broadway, horte jeg allerede
Drengene raabe: „Det sidste Mord i Central Park!u Og fra Stedet, hvor
jeg stod, saa jeg de 6 glinsende Maskiner derinde ustanseligt
udspyende 80,000 sekstensidede Blade paa en Time. Der var i denne
mekaniske Virksomhed meget, som mindede om Naturkræfternes
Voldsomhed.
Jeg stod paa Gaden med Bladet i min Haand. Nu havde jeg jo
sét, hvorledes det blev til, og gennem Linierne og Overskrifterne
saa jeg alle de travle Skikkelser og de blege overanstrængte
Ansigter, som om Natten færdedes deroppe i det forunderlige Hus.
Nu laa vel alle disse Mennesker i en urolig Søvn, og langt ude
over dem saa jeg Hundreder af modige og erfarne Korrespondenter,
som jeg paa andre Rejser havde mødt rundt om i Verdens fjerne
Egne, og jeg havde i en eneste Sum Følelsen af det Kæmpearbejde,
der var gjort paa 24 Timer for at skabe dette ene Blad, som kun
kostede 3 Cents.
Jeg stod med Bladet i min Haand. Maaske fandtes der paa disse
16 Sider alt for mange store Overskrifter og for megen Sensation.
Men til Gengæld fandtes der en hel Bog af sund og nyttig
Læsning. Der var Vejledning i ethvert brændende Spørgsmaal, og der
var udenrigske Telegrammer i en saadan Mængde, at Numret blot
af denne Grund havde taget Luven fra ethvert evropæisk Blad.
Den sidste Reporter gik fra Kontoret. Vi kom i Snak, og jeg
udtrykte min Beundring for den gamle Bennett, der havde skabt
dette mægtige Foretagende.
„Gamle Bennett!“ raabte Reporteren og saa andægtigt op mod
Himlen. „Ja, han var et Geni. Kan De tænke Dem! Han gik en
Aften her paa Gaden og manglede en Historie. Hvad gjorde saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>