- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
111

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg spurgte Reporteren, om der uddeltes Belønninger for de store
Kup, der ideligt gøres af Medarbejdere ved The World.

„Nej,“ svarede han, „naar vi gør et Kup, hedder det om
Morgenen: Fint gjort! Men en Time efter er det glemt over
Forberedelserne til det næste Kup. Derimod glemmes det mindre hurtigt,
naar et Kup mislykkes. For nogen Tid siden var her en stor
Kapsejlads ud for Sandy Hook. Det var Amerika, der kæmpede med
England, og der var væddet Formuer. Nu er det jo vanskeligt at
skaffe paalidelige Meddelelser fra saadanne Lob, der spænder over
store Afstande. For at overvinde disse Vanskeligheder indrettede vi
en Telegrafstation i en Ballon, der gik op fra Atlantic Highland og
ved Traade var forbundet med en Telegrafstation i Land. Jeg sad
i Ballonen og alting gik fortræffeligt, til der lige under Opløbet
lagde sig en tyk Taage over Havet. Kapsejlerne forsvandt for mig.
Jeg kunde ikke se en Døjt, men da jeg hørte, at de skreg dernede,
og fremdeles hørte, at der blev stille, saa troede jeg, at
Englænderne havde vundet. Det havde Hast, og i min Forfjamskelse tænkte
jeg: Lad staa til! Jeg telegraferede, og en halv Time senere
meddelte World i Ekstraoplag, at Englænderne havde Teten. Det var
forkert. Folk blev rasende. Avisdrengene kastede World i
Rendestenen, og næste Dag gik Oplaget ned med 100,000 Eksemplarer.
Selvfølgelig var jeg en død Mand.“

Vi stod igen i Elevatoren og sank ned igennem den uhyre
Bygning, forbi de oplyste Gange, og befandt os paa det store
Galleri i Kælderen, hvorfra man ser de imponerende 10 Maskiner
trykke World.

Hvilket Syn! Fra Kæmperuller glider hvide Papirlagner frem og
siuges af de glinsende Dæmoner, sammenfoldes, udbredes og
forsvinder, for et Øjeblik efter at skyde frem igen, bedækkede med
Billeder og Tusinder af Bogstaver. Det ser ud som mægtige
Vandfald, det brusende Hvide, en Skumfraade, der staar omkring de
mekaniske Uhyrers Munde, siuges og bliver borte i et Mylr af
Hjul og kastes ud som sammenlagte Blade. Man tror sig staaende
foran tænkende Væsner, der forvandler det besværligste af alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free