- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
119

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saadant. Stykkerne, der spilles, er af amerikansk Oprindelse,
sædvanlig forfattede af Sceneinstruktøren og Maskinmesteren, der
tilsammen har den største Andel i Stykkernes Sukces. En kras
Realisme er ejendommelig i Iscenesættelsen. Naar Skurken f. Eks.
kaster den forfulgte Uskyldighed i Havet, er det et virkeligt Hav
med saa meget Vand, at Elskeren kan komme ind paa Scenen i
en Baad og fiske Damen op, idet hun ligbleg viser sig i
Vandskorpen for tredie og sidste Gang. Naar der i disse Stykker
forekommer en Dampsprøjte, saa er det en virkelig Dampsprøjte, der
spruder Gnister efter sig, idet den trækkes ind paa Scenen af
virkelige Heste, og naar Helten gribes af en Savmølle og med
djævelsk Fart snurres rundt af Maskineriet, er Scenen saa
naturtro, at Skuespilleren nu og da mister Livet, — hvad der

selvfølgelig forhøjer Virkningen. Man er altid forbavset over
den Kunst, hvormed Maskinmesteren har udført disse Numre,

f. Eks. det hyppigt forekommende Sammenstød mellem
Lokomotiver, eller en By, der ødelægges af en Cyklon. Det er smaa

Mesterstykker af Maskineri, som ogsaa i Evropa vilde sikre Stykket
en Sukces. At føre Dyr paa Scenen gør ikke mere Virkning i
Amerika, hvor man for længe siden har spillet Udstyrsstykker med
veritable Hestevæddeløb.

„Rush City" hedder et 4 Akts Stykke, som netop spilles rundt
om i Amerika og er typisk for den her omtalte Komedie. Stykket
handler om en vestlig By, der skyder op af Prærien paa en Uges
Tid, og meget morsomt fremføres nu de ubetalelige Personer, man
møder i en saadan By: Landagenten, Redaktøren, Advokaten, den
irskfødte Politiker og Helten, den smarte Amerikaner, der er saa
snu og vittig, noget af en Holbergsk Henrik i moderne Omgivelser.
Der er i denne unge Amerikaners Repliker megen tør Humor,
som i Forbindelse med hans ekscentriske Maade at grunde et nyt
Samfund paa maa vække Latter, og der er i hele Stykket et

Mvlr af Instruktør-Indfald, som uafladelig holder Publikum i
Aande. Disse Indfald er selvfølgelig ofte Klovnløjer. Vi anfører et
Eksempel: Irlænderen holder Tale, men gaar pludselig i Staa. I sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free