- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
122

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bøgerne, vender Benene i Vejret og, igen forvandlede til Spillere,
forsamler sig om Orglet, der paa ny fungerer som Rulette. Men
det var bare Indledningen til en Scene, der uventet bringer
Tilskuerne i Lidenskab. Numrene, der udtrækkes af Ruletten,
springer frem som lysende Tal paa Spillesalens mørke Baggrund, og
enhver af Tilskuerne, der ved Indgangen har faaet et Kort med
fire Numre, kan saaledes deltage i Spillet og deltager med voksende
Raseri. Gevinsterne er Sølvtøj eller Fribilletter til den næste
Forestilling, og medens Numrene hurtigere og hurtigere trækkes,
vises og forsvinder, fyldes Teatret af de spillende Tilskueres Raab
og Skrig.

En særlig Art Komedie, der dyrkes meget i Amerika, er
Parodi-komedien. Egenlig er der lidt Parodi i enhver amerikansk Komedie,
maaske fordi Parodien er saa fremherskende i den amerikanske
Humor. Saadanne Stykker aabnes med et Forspil, hvor Digteren
og Mephisto viser sig for Publikum og i en vittig Samtale
forklarer det foreliggende Arbejde. Dette er et Potpourri over aktuelle
Teaterstykker, med Karikaturer af bekendte Skuespillere og
Skuespillerinder og med en Dialog, der er vrimlende fuld af barokke
Paahit. Paa Columbian Teatret i Brooklvn spilledes netop Parodier
paa Trilby og Madame Sans-Géne. Napoleon blev spillet af en
Dværg og Vaskerpigen af et tykt Mandfolk. Forestillingen sluttede
med Ballet.

Om den Pragt, hvormed de bedre Teaterbygninger i Amerika
er udstyrede, gør man sig ingen Forestilling i Evropa. Har man
sét en saadan Sal, straalende af Guld, Krystal og Marmor, elektrisk
oplyst og fyldt med 4—5000 Mennesker, saa finder man, at selv i
St. Petersborg, Paris og Milano er Teatrene uanselige. Elegantest
af alle amerikanske Teatre er Metropolitan Opera Plouse i New
York, Teatret i Pittsburgh og Auditorium i Chicago. Det vedføjede
Billede viser Tilskuerpladsen sét fra Scenen. Man vil bemærke, at
Teatret er ret stort, skønt det ingenlunde er af de største. Det har
4200 Siddepladser (det kgl. Teater har 1700), og en Plads i
Auditorium er betydelig større end Pladserne i et dansk Teater. Hat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free