Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fores hen paa Gents og Dollars. Ogsaa over den lille Piges Ansigt
glider der en Skygge af forretningsmæssigt Alvor, da hun modtager
mit Pengestykke. Hun blader i en sirlig Bog og rækker mig en
Blyant, hvormed jeg selv indfører Navn, Dato og Belob. Da dette
er besørget, vil jeg gaa, men først maa jeg med mine egne
Øjne se, at ogsaa Præsidenten, Mr. Cleveland, har tegnet sig for 5
Cents. Det er da med Følelsen af at være indskreven i det bedste
Selskab, at jeg gaar videre op igennem Byen.
Washington ligger i Distriktet Columbia, der er et Stykke Land paa
70 Kvadratmile, som oprindelig tilhørte Staten Maryland. Lbider
Uafhængighedskrigen i Slutningen af forrige Aarhundrede maatte Staternes
højeste Styrelse flytte om fra By til By, og efter Krigens Slutning
var det derfor et almindeligt Ønske, at Regeringen, som tidligere
havde haft sit Hovedsæde i Philadelphia, maatte faa et eget lille
Landomraade, hvor de lovgivende Forsamlinger selv udøvede al
Mvndighed, og hvor Kongresmændene, upaavirkede af de lokale
Særinteresser, kunde lovgive til det Heles Vel. Maryland og
Virginia, der paa den Tid var det politiske Centrum for Amerika,
tilbod begge at vde det omhandlede Stykke Land, og i Aaret 1790
besluttede Kongressen, at de Forenede Staters Kapitol skulde rejses
dér, hvor det staar den Dag i Dag. Grundstenen nedlagdes den 18.
September 1793 af Georg Washington, og efter ham fik Byen Navn.
Mississippifloden var paa den Tid Fristaternes vestlige Grænse.
Men Landet mellem Mississippi og Alleghany Bjærgene var kun
svagt befolket. De stærkest koloniserede Stater og de største Byer
fandtes ved Atlanterhavets Kyst. Den Plads, man valgte for L nionens
politiske Hovedstad, kunde derfor nok siges at være Landets
materielle Centrum. Hvor stærkt Forholdet senere er blevet forrykket
ved Nordamerikas enorme Landudvidelser, faar man en Forestilling
om ved et Par Tal. Der er 230 Mil fra Washington til New York,
458 Mil til Boston og 813 Mil til Chicago. Og derpaa begynder
Afstandene at blive store. Der er 1110 Mil til New Orleans, 1223
Mil til Minneapolis, 1349 Mil til Key West (en lille 0 Syd for
Florida), 2,374 Mil til Saltsøstaden og ikke mindre end 3,167 Mil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
