- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
146

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke desmindre er der i klimatisk Henseende en betydelig Forskel
paa de to Byer. Det er vel en Overdrivelse, naar det siges, at i
Washington begynder Syden, men det er sikkert, at om Vintren er
her adskillige Grader varmere end i Byer, der ligger faa Timers
Jernbanerejse længer nordlig. Ogsaa af andre Grunde er
Washington et behageligt Opholdssted. Kulrøgen lægger sig ikke i gide Skyer
mellem Solen og Husenes Tage. Der findes næppe i hele Byen ti
rygende Fabrikskorstene. Det elegante promenerende Publikum
meddeler Gaderne et evropæisk Udseende. Overalt ser man
Diplomater med Ordensbaand i Knaphullet, mondaine Damer, fulgte af
Negerinder, der skyder den lille Aristokrat foran sig i Barnevogn,
velklædte Embedsmænd, Militærpersoner, Kongresmænd og
Journalister. Sporvogne forspændte med Heste minder ogsaa om Evropa.
En tilsvarende Reminiscens er — Tiggerne, som vistnok ikke findes
i nogen anden amerikansk By.

Endelig er Kapitoliet og Regeringsbygningerne omsværmede af
Fremmedførere, hvoraf man slutter, at her maa være almindelige
Seværdigheder. Jeg henkaster et Spørgsmaal desangaaende, og da
en af Førerne besvarer Spørgsmaalet bekræftende, antager jeg ham
som Ledsager. Til Gengæld betror lian mig, at han er en Mand
med videnskabelig Dannelse. Han har været Professor ved et
Universitet, der gik fallit, — formentlig, da den fortræffelige Professor
opgav Videnskaben! Om Seværdighederne og overhovedet 0111
Amerika udtaler lian sig i et lille indledende Foredrag med
Akademikerens stille Foragt.

i

Forinden vi begynder Vandringen, gaar vi ind og faar en Drink,
og med det samme faar vi Lejlighed til at glæde os over en af de
mange Deputationer, der i Anledning af Jernbaneanlæg og andre
Spørgsmaal ankommer til Washington fra Sydvest- og Veststaterne.
Deputationens Medlemmer, der allesammen bærer bløde Hatte,
forhandler højrøstet, idet de strækker Benene paa Bordet og spytter
efter Negren, der besørger Opvartningen. Det lille Interiør, hvoraf
der vedføjet findes et Billede, viser Afstanden mellem amerikansk
og evropæisk Liv. Den runde Tingest, man ser paa Gulvet, er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free