- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
158

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke optræde mod hinanden indbyrdes. Stridigheder udkæmpes
i Pressen eller bilægges i Washington. Over alle Statskapitolier
vajer samme Flag. Man kan rejse gennem Amerika og leve længe
i Amerika og forblive i den Tro, at hele Statsinddelingen egentlig
ikke er andet end en praktisk Foranstaltning til Lettelse af det
mægtige Riges indre Administration.

Men denne Opfattelse er en evropæisk Misforstaaelse. Amerika
er ikke Unionen. Amerika er de 44 Stater. Amerika kan meget
godt tænkes uden Unionen. Staterne er fremvoksede uden den, om
end til Dels i Ly af den, og de vilde ogsaa uden Unionen kunne
leve deres eget Liv.

Fælles for alle Staternes Forfatninger er, at de er Republikker.
De skal være Republikker. Fælles for dem alle er fremdeles, at de
skal tilhøre Unionen. Da Sydstaterne udtraadte, erklærede
Nordstaterne dem Krig og tvang dem atter ind i Forbundet. I disse
Henseender er der altsaa Tvang. Forøvrigt kan Staterne indrette
sig, som de har Lyst.

Og de har indrettet sig paa højst forskellig Vis. Fælles for
dem alle er, at de har lagt den højeste eksekutive Myndighed i
Hænderne paa en Guvernør. Men han vælges paa forskellig Tid.
Almindeligst er det dog, at han beklæder Stillingen 2—4 Aar, men
der er Stater, som f. Eks. Rhode Island og Massachusetts, der
hvert Aar skifter Guvernør. I de 13 oprindelige Stater valgtes denne
Embedsmand af Legislaturen. Han vælges nu af Folket ved direkte
Afstemning. Hans Forhold i de forskellige Stater er forskelligt lige
til Bestemmelsen om hans Løn. I New York Staten faar han
aarligt 10,000 Dollars, medens Staten Michigan ikke spenderer
mere end 1000 Dollars paa sin højeste Embedsmand.

Da Staterne selv vedtager deres Forfatninger og kan omredigere
dem efter deres egen Smag, frembyder de 44 Forfatninger
selvfølgelig store Afvigelser. Sædvanlig udøves den lovgivende
Myndighed af to Kamre, Senat og Underhus, der dog vælges af de samme
Vælgere og altsaa ikke staar i det Modsætningsforhold til hinanden
som et evropæisk Over- og Underhus. De lovgivende Forsamlingers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free