Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ger gennem sine administrative Embedsmænd og sine retslige
Myndigheder. Unionen bliver derved selv et Samfund, der ikke blot
bestaar af Samfund, men som staar i direkte Forhold til hver
enkelt Samfundsborger i disse Samfund.
Øverst i denne sindrige Bygning har Forfatningen stillet
Præsidenten, til hvis Stilling der ikke findes noget Forbillede i Evropa.
Præsidentværdigheden skabtes ved Konstitutionen af 1789, og
Forbilledet for denne Værdighed var vistnok Guvernørembedet i de
gamle Øststater. Disses højeste Embedsmænd har endog i enkelte
Tilfælde baaret Navnet Præsident. I Evropa sammenligner man ofte
den franske og den amerikanske Præsidentværdighed. Der er dog
den betydelige Forskel, at den franske Præsident vælges af de
lovgivende Forsamlinger og ikke blot skylder disse sin Ophøjelse, men
ophører at præsidere den Dag, da de lovgivende Forsamlinger
ønsker en anden Præsident. Dette fik man tilstrækkelig Bevis for
ved Grévys Fald. Det indtraf, da Kamrene gjorde det umuligt for
ham at danne noget Kabinet. Det er ikke saaledes i Amerika.
Folket vælger selv Præsidenten. Han har sin egen Magtstilling i Staten,
ganske uafhængig af Kamrene, der hverken vælger ham eller kan
styrte ham. Han udpeger selv sine Ministre, der ikke maa være
Medlemmer af de lovgivende Forsamlinger. Saa længe
Præsidenturen varer, altsaa fire Aar, beholder disse Ministre deres Stillinger,
selv om de lovgivende Forsamlinger ved mellemliggende Valg har
faaet oppositionelt Flertal. Dette indtraf sidste Gang i Aaret 1895.
Demokraten Cleveland fik en republikansk Majoritet baade i Senat
og Underhus. At saadanne Besynderligheder kan forekomme, ligger
deri, at Præsidenten vælges for fire Aar, medens Underhuset fornyes
hvert andet Aar og Senatet samtidigt fornyes med 1/3 af sine
Medlemmer. Ved den Hurtighed, der er ejendommelig for politiske
Bevægelser i Amerika, kan Strømmen, som man ser, vende sig
midt under en Præsidentur. Skulde Præsidenten i Amerika til
enhver Tid være et Udtryk for den herskende politiske Opfattelse,
maatte han snarere vælges paa to end paa fire Aar.
Georg Washington var Republikens første Præsident. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
