Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pelthen sit Lands forste Borger. Som saadan modes han overalt
med den dybe og alvorlige Ærbødighed, der er naturlig over for en
Mand, som i sin Person udtrykker Nationens Majestæt.
Ser man paa det vedføjede Billede af Amerikas Præsidenter, fra
Georg Washington „Landets Fader“ til Grover Cleveland, saa sér
man en Række overordenlig interessante og karakteristiske Ansigter,
men samtidig kommer man til den Erkendelse, at med Undtagelse
af Ulysses S. Grant, vilde ingen af Præsidenterne i de tre nederste
Rækker, eller de sidste 13 Præsidenter, tilhore Historien, dersom
de ikke havde været Præsidenter. Hvem havde erindret en Polk,
en Taylor, en Pierce eller en Benjamin Harrison? Og dog blev
disse Mænd Præsidenter, medens store Samtidige som Clay, Webster,
Calhoun, Seward, Chase, Douglas, Tilden og Blaine ikke opnaaede
den samme Værdighed, og medens berømte Krigere som Scott,
Mc. Clellan, Hancock og Sherman blev forbigaaede til Trods
folderes uhyre Popularitet.
Sagen er, at der ved Opstillingen af en Kandidat til
Præsidentværdigheden maa tages andre Hensyn end Hensynene til Kandidatens
personlige Egenskaber. Dengang man — for blot at nævne et
Eksempel — i 1888 opstillede Benjamin Harrison mod Cleveland,
anførtes det som en af Hovedgrundene til Harrisons Kandidatur,
at han var fra Indiana, der netop svingede. mellem de to Partier
og altsaa var en usikker Stat. Naar nu Republikanerne tog en
Kandidat fra Indiana, saa var der Sandsynlighed for — og det
slog til — at denne usikre Stat vilde stemme republikansk, og det
kunde gøre Udslaget, da Stemmerne omtrent stod lige. Desuden
var der et andet og meget vigtigt Hensyn.
Naar man nemlig ikke opstillede det republikanske Partis
virkelige Leder, Blaine, men den ubekendte Harrison, saa undgik man
med det samme at opstille en Mand, der, blot fordi han var en
fremragende Personlighed, havde mange Fjender mellem sine egne
Meningsfæller. Resultatet blev da ogsaa, at Harrison overvandt
Grover Cleveland, der havde besejret Blaine ved det foregaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>