Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mænd. Man mærker, at dette Hus ikke repræsenterer
Privilegier, men at det er lykkedes Amerika at skabe et Overhus, der
O 7 J 7
forbinder Kundskab, Erfaring og den højeste politiske Indsigt med
hele Livets Friskhed.
Valget til Senatet foregaar paa den Maade, at de lovgivende
Forsamlinger i hver af Unionens Stater vælger to Senatorer, som
sidder 6 Aar. De oprindelige 13 Stater havde altsaa 26 Senatorer.
Da Staternes Tal siden er vokset til 44, er Senatorernes Antal
samtidigt mere end fordoblet, og Antallet vil fremdeles vokse,
indtil alle Territorier er blevet Stater, og det vil ske inden ret
mange Aar. Til den Tid vil der blive 48 Stater og følgelig 96
Senatorer. Ved Valget skal en Senator være 30 Aar gammel og
bosiddende i sin Stat. Valgperioden er som sagt 6 Aar, og da
Senatet fornyes med 1/3 hvert andet Aar, besidder det altsaa til
Stadighed en Majoritet af gamle Medlemmer. Da Staterne vælger
én Senator ad Gangen, forekommer det hyppigt, at den samme
Stat er repræsenteret i Senatet af en Republikaner og en Demokrat.
Denne Besynderlighed skyldes de politiske Vindstød i Befolkningen.
Efter Bogstaven er det Staternes lovgivende Forsamlinger, der
vælger Senatorerne, men i Praksis er det som oftest selve
Vælgermassen, der paa offentlige Møder bestemmer, hvem der skal
vælges; og de lokale lovgivende Forsamlinger gør klogt i at følge
disse Vink. Man kan da godt sige, at Senatet er udgaaet af den
almindelige Valgret, og at der kun er den Forskel paa det og
Underhuset, at en Senator er valgt paa 6 Aar, og at Senatet aldrig
opløses, men fornyes, medens Underhuset hvert andet Aar helt
opløses og sædvanlig sammensættes af ny Mænd.
Foruden den almindelige lovgivende Virksomhed har Senatet stor
Myndighed i Statens lobende Forretninger. Det sanktionerer de
vigtigere Embedsudnævnelser og faar derved bl. a. stor Indflydelse paa
Dommerstanden. Senatet kontrollerer Unionens udenrigske Politik og i
saadanne Tilfælde, hvor Underhuset rejser Anklage, konstituerer
det sig som Højesteret. Den Indflydelse, den enkelte Senator nyder,
er betydelig, bl. a. fordi Senatorernes Antal er saa ringe. Lor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
