Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skue. Det enkelte Foredrag maa kun vare en Time, men da
Kon-gresmændene kan udstykke og udlaane Tidsdele af denne Time til
Kolleger — en Rettighed, der i stor Udstrækning benyttes — saa
skifter Talerne hurtigt og Foredragene følger Slag i Slag. Der
udfoldes i denne Sal en Veltalenhed, som er forbavsende og som ofte
river med, men som ogsaa ofte virker komisk, især naar en ukendt
Vestpolitiker tordner los med teatralske Fagter og Gebærder, medens
Medlemmerne i Salen er beskæftigede med at skrive Breve,
passiare, læse Aviser eller dampe paa Cigarerne — for der dampes
livligt under Forhandlingerne! Men pludselig kan et enkelt Ord
slaa Gnist, og ned over Bænkene rejser der sig da en Storm. Man
slaar i Bordene, stamper i Gulvet, raaber og piber, og ufravigeligt
breder Larmen sig til Galleriet, der med en overraskende Aplomb
udtrykker alle Sindsstemninger fra Vrede til Begejstring. I sidste
Tilfælde hænder det, at Tilhørerne rejser sig og under Tilslutning
fra Kongressen synger Nationalsangen. I et saadant Øjeblik er
Underhuset mere end nogensinde, hvad et Underhus bør være:
Folkets varme Aande, et Udtryk for dets bedste, dets største
Egenskaber og — dets Fejl.
Var Amerikanerne Engle, vilde disse Politikere ogsaa være Engle.
Nu er de Amerikanere, hverken bedre eller værre, men dog meget
bedre end vi antager, fordi vi kun kender deres Skyggesider. Der
er megen Raaddenskab i den amerikanske Politik, men der er vel
næppe Nogen, som for Alvor tror, at Statskassen i Amerika
bestjæles som f. Eks. Statskassen i Rusland. Og naar man taler om
Amerikas samvittighedsløse Politikere, maa det ikke glemmes, at
Landet under deres Ledelse har haft en Udvikling, som under
evropæisk Enevælde havde været utænkeligt i Aarhundreder. Det er
sandt, at Kongressalen endnu ofte kaster mørke Skygger over det
moderne amerikanske Samfundsliv. Men det bør dog heller ikke
glemmes, at i denne Sal opfostredes hine store Mænd, hvis Navne
evigt vil straale i Amerikas Historie, hvis mægtige Manes evigt
vil svæve over Stjernebanneret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>