- Project Runeberg -  Fra Amerika / Del 1 /
183

(1897) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Børneblad St. Nicolas. Begge disse Tidsskrifter købtes af et
Kompagni, som omdøbte Scribners Magazine og gav det Navnet The
Century Magazine. Det var dette, der udsendte Kennan til
Sibe-rien. Hans Beskrivelse vakte Opsigt over hele den civiliserede
Verden, og Tidsskriftets Oplag voksede til 200,000 Eksemplarer. Det
nuværende Scribner er et nyt Tidsskrift, som er startet af den
ovenfor nævnte Boghandler, men det er uden større Indflydelse.

Et smukt illustreret og meget læst Tidsskrift er The
cosmopolitan Magazine, der har talrige Medarbejdere i Evropa, f. Eks.
Francisque Sarcey, Spielhagen, Sir Edward Arnold og den spanske
Digter Antonio Palazzio Valdes. Dette udmærkede Magasin har sat
sin Pris ned fra 25 Cents til 10 Cents, og det er forbavsende,
hvad det for en saa ringe Pris byder af Illustrationer og
fortræffelige belærende Artikler om alle mulige Spørgsmaal.
Af de mest læste 10 Cents Magasiner, der næsten alle
ud-gaar fra New York og Boston, bør endvidere nævnes: Munseys,
Me. Clures, Petersons og Godey’s. Et stort fremadstræbende
Tidsskrift er The Forum og et ærværdigt gammelt dito North
American Review. Endeligt findes der i Amerika
Hundredvis af faglige Tidsskrifter, som baade ved deres Udstyrelse og
Indhold vækker Evropæernes Forbavselse. Som Kuriositet kan nævnes,
at man i Bostons Kunstner- og Forfatterklubber finder et Par
symbolistiske Tidsskrifter og en Kreds af ganske unge Forfattere, der
i Klædedragt og Sæder søger at efterligne Poeter som Verlaine,
hvilket unægtelig er noget uforeneligt med den amerikanske
Sundhed. Det er altid interessant, men ofte bedrøveligt at se, hvorledes
det unge literære Amerika i Beundring for det unge Evropa
efteraber Forbillederne lige til det Latterlige. Med den Energi, der er i
Amerikanerne, gør de i hvert Fald Skridtet fuldt ud. Da saaledes i
sin Tid det unge literære Boston var lige saa optaget og
paavirket af de engelske Transcendentalister som i Øjeblikket af de
franske Symbolister, fik den unge Digter Henry D. Thoreau den
Idé, at en af de største Ulykker, der fandtes i Verden, var
Samfundsdannelsen. Han sagde Farvel til sine Venner, tog sit Ur med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:32:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chamerika/1/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free